WordPress 2.0.6 på dansk

Så er den nyeste udgave af WordPress annonceret – og den er nu også klar på dansk. Der er igen hovedsageligt tale om sikkerhedsopdateringer, så ALLE bør opdatere (se alle ændringer her). Det tager ikke mange minutter. Faktisk kun den tid det tager at hente og bringe filerne.

En anden vigtig opdatering er en fejlrettelse, så FastCGI-problemet ikke længere eksisterer. Efter opdatering kan alle One.com-brugerne med andre ord slette deres plugin kaldet “WordPress 2.0.5 Tuneup”. Filen kan findes på /wp-content/plugins/wordpress-2.0.5-tuneup.php.

Det er sidste gang, du skal hente en opdatering til WordPress 2.0-serien. Næste gang du skal opdatere, vil der være meget væsentlige ændringer og forbedinger, og versionen springer derfor til 2.1. Glæd dig!

Selv om der vistnok ingen databaseændringer er, bør du for en sikkerheds skyld opdatere på samme måde, som vi plejer:

  1. Hent WordPress 2.0.6 på dansk
  2. Upload via ftp (overskriv de gamle filer)
  3. Gå til /wp-admin/upgrade.php
  4. Følg anvisningen

Og pludselig har du brugt fem minutter af dit liv på at have en sikker blog!

13 tanker om "WordPress 2.0.6 på dansk"

  1. hulemanden

    Hejsa,

    som One.com bruger havde jeg store problemer med 2.0.5 og måtte derfor “nøjes” med 2.0.4 – kan jeg bare uden videre opdatere til denne til denne udgave?

    Hulemanden

    Svar
  2. Frank

    Jeg kunne jo ikke vente på 2.0.6 på dansk (havde ikke regnet med at du/i var hurtige), så jeg opgraderede til 2.0.6 på engelsk, og kopierede sprogfilerne fra 2.0.5 ind igen.
    Er det kun sprogfilerne fra administrationsdelen, samt den tilrettede template, der er forskel på engelsk og dansk udgave, eller er der flere ?

    /Frank

    Svar
  3. René Forfatter

    Der er flere rettelser, så jeg tror faktisk, det nemmeste er at overskrive alle de engelske filer. Du behøver selvfølgelig ikke køre upgrade.php.

    Svar
  4. Knut fra OrdPress.dk

    Fedt at I har arbejdet så hurtigt. Tak for indsatsen.

    Vil lige tilføje, at man skal huske ikke at overskrive de filer man har lavet ændringer i. For det meste er det en god ide ikke at overskrive mappen wp-content, da der heri er ens temaer og plugins. Man skal også passe på ikke at overskrive mappen med sine billeder i og config.php-filen. Derudover anbefales det lave en backup af databasen. Se en nøjagtig gennemgang her:

    http://codex.wordpress.org/Upgrading_WordPress

    Skriver bare dette, fordi det ville være ærgerligt at miste forskellige tilpasninger ved simpelt hen at overskrive de gamle filer.

    Svar
  5. René Forfatter

    @Knut: Selvfølgelig skal man ikke nødvendigvis overskrive de filer, man har rettet i. Jeg mener bare, at den simple opdateringsopskrift hjælper mere end den udvidede, som vi begge linker til. De personer, der er tech-savvy nok til at rette i diverse filer, ved godt hvordan man håndterer ftp-overførsler. Jeg tror faktisk, at den anbefalede sletteprocedure mange gange vil gøre mere skade end overskrivningsproceduren. Ved overskrivninger kommer man ikke til at slette et tema, billedfiler eller lignende.

    @Morten: Jeg har set det, og er igang med et indlæg om det, så folk kan få beskeden via deres feedreader. Men tusind tak for, at du gjorde os opmærksomme på det. Ret mange ting slipper gennem mit filter…

    @Klaus: Ikke så slemme som sidst, i hvert fald :)

    Svar
  6. Pingback: Nyhed: WordPress 2.0.6 er ude både på engelsk og dansk

  7. Knut fra OrdPress.dk

    Jeg havde slet ikke tænkt på, at man ved at overskrive på den måde ikke kommer til at slette filerne. Faktisk et meget godt tip, hvis man er sikker på ikke at have ændret noget i eksiterende filer.

    Svar
  8. Madzzoni

    En helt anden lykkelig ting i WP 2.0.6 er at man nu som Mac OS X bruger, kan bruge den indbyggede WP-Editor med Apple’s egen suveræne webbrowser, Safari :-)

    //madzzoni

    Svar
  9. Pingback: madzzoni’s blog

Skriv et svar