Endnu en aftale i hus

GigahostVi har endnu engang været så heldige at hive en aftale i hus med en dansk udbyder af webhoteller. Denne gang et firma, der laver aftaler, som jeg personligt helst vil have dem. Man køber noget plads og kan derefter bruge det som man helst vil. Med andre ord byder Gigahost på hostingplaner, hvor man køber noget harddiskplads og derefter kan bruge pladsen til alle de domæner, man overhovedet måtte ønske.

Den mindste udgave koster 15 kroner om måneden og giver dig pt. følgende:

  • 3GB diskplads
  • PHP 4.3.10/MySQL 4.1 (på Debian Linux 3.1 med Apache 2)
  • Webmail/POP/IMAP
  • FTP/TLS+SSL
  • Statistik
  • Ubegrænset antal domæner
  • Ubegrænset antal databaser
  • Ubegrænset antal e-mail-adresser
  • Ubegrænset antal sub-domæner
  • Ubegrænset trafik
  • Daglig backup
  • Spamfilter og antivirus på e-mails

Der er dermed gjort klar til et hav af WordPress-blogs i et miljø, der er klædt på til din yndlingsblogplatform. Jeg er desuden sikker på, at de nok skal opgradere til PHP5, så snart det bliver nødvendigt for at følge med WordPress-udviklingen.

Udover at dele lidt af gevinsten med WordPress-communitiet, så har Gigahost endvidere tilbudt gratis at hoste wordpress.dk, hvilket vi selvfølgelig har taget imod og takker for. For at de kan vide, at du køber hotellet på opfordring af WordPress DK og ønsker at støtte WordPress-communitiet, vil det være en stor hjælp, hvis du nævner det i kommentarboksen når du opretter dig. Tak.

10 tanker om "Endnu en aftale i hus"

  1. René Forfatter

    I de nuværende versioner af WordPress (2.1.x og 2.0.x) er der kun nogle få plugins, der kræver, at man har PHP5, men hvis WordPress på et tidspunkt finder ud af, at de vil konkurrere med Habari på lækre funktioner (og dermed om brugere, der elsker det nyeste nye), bliver de nok nødt til at bumpe PHP-kravet til version 5.

    Men mon ikke der kommer til at gå et stykke tid. Udviklerne hælder stadig til at lave en platform for masserne – ikke kun for nørderne, der har de nyeste serveropsætninger. Det er selvfølgelig også en af hovedårsagerne til, at de vedligeholder WP 2.0.x.

    Mht. samarbejdet, så går det ud på, at vi får et par gode håndører, når vi henviser folk til Gigahost. Og derudover hoster de jo så også wordpress.dk.

    Svar
  2. Karsten

    Jeg flyttede selv alle mine 14 domæner over til et 5Gb webhotel hos Gigahost, og indtil videre er jeg super tilfreds!

    Der er ikke noget at sætte en finger på!

    Der admin-interface er ikke prangende, men det virker! og ellers er der jo som I skriver.. man får et X antal MB, til hvad man måtte ønske.. Fantastisk! 🙂

    Svar
  3. Madzzoni

    Hvordan er jeres erfaringer med Gigahost generelt? – Spørger fordi jeg har anbefalet en bekendt at oprette her fordi vi selvfølgelig skal lave hans nye webside med WP… MEN efter mere end 2 uger er det stadigt ikke lykkedes for Gigahost.dk at få oprettet det domæne han har bestilt og de er ikke til at træffe pr. telefon på den adresse de er registreret under. Virker lidt userieøst efter min mening! Normalt går der ikke meget mere end 24t, inden man får sit domæne via andre udbyderer.
    Er Gigahost til at stole på?

    Svar
  4. René Forfatter

    Som nævnt et par andre steder (forumet), har jeg selv kun haft yderst positive erfaringer med Gigahost – herunder også deres support. Jeg har ikke prøvet at oprette domæne gennem Gigahost, for jeg nægter at lade en host sidde på dem. Har et par gange for meget skullet give penge for at en host skulle redelegere MIT domæne, så jeg køber konsekvent gennem gratisdns.dk.

    Svar

Skriv et svar til René Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *