Her på WordPress.dk er vi forståelig nok helt tossede med WordPress-platformen. Og vi er ikke karrige med vores anbefalinger – heller ikke til fremmede. Kom bare an; fold zip-filen ud, smid indholdet på en server, klik på installer og din nye weblog er rullende. Det er nemt, hurtigt og smertefrit.
Det har de også luret på Københavns Universitet. Og selvom IT-kyndige har gjort sig alle mulige og umulige overvejelser – som man nu engang gør med ny software – så er valget faldet på Open Source-produktet WordPress til universitetets blogunivers.
Når fx Dekanet på Det Naturvidenskabelig Fakultet eller prorektor Lykke Friis og rektor Ralfs Hemmingsen deler kløgtigheder ud i blogosfæren, er det på WordPress.
Det kan vi godt li’. WordPress er et fantastisk eksempel på Open Source, når det fungerer godt – rigtig godt endda.
Share the Love. Sig du bruger WordPress – hvorfor skjule det i kildekoden?
Godt at høre!
I og for sig synes jeg ofte uddannelsesinstitutionerne plejer at være mest kritisk med softwarevalg. Nok fordi der er så mange entusiastiske studerende, der endnu ikke har kastet sig over tidskrævende aktiviteter såsom giftermål og børn.
Så hvis dele af KU har valgt WordPress kan man kun blive glad, men det er de nok også allerede!
mvh Peter
Jeg tillader mig lige at henvise til, at jeg også skrev om deres brug af WordPress, da de skulle fusionere (originalt indlæg). Det er nemlig dejligt at se, at de går videre med WordPress – modsat DR, som jo valgte at bruge et andet system efter nyhedsværterne ellers fra starten har benyttet WP-blogs (originalt indlæg).
Valg af software og design kan ske på mange grundlag. F.eks. at ens fætter har et byro, som forhandler blogwaren, og som lisågodt kan få del i stakaterne. Eller at Open Source ikke lyder så seriøst. Eller også har det kommercielle produkt lige den feature, som sætter prikken over i’et.
Folkene bag KU synes sikkert bare links som nedenstående bryder designet eller er grimme. Ligesom man som paranoid webmaster ikke ønsker at fortælle weekendhackeren hvilken motor der driver værket.
@René
Dough! – her sad jeg og troede, at jeg var med på beatet … det var jeg så ikke med min nyhed fra sidste år 😉
Haha. Det var jo stadig godt lige at få en opfølger på den 🙂
– jeg kan så glæde jer alle med at Københavns Universitet
også fremover vil bruge WordPress. Lige nu er alle KU’s blog enkeltinstallationer af WP – jeg sidder i øjeblikket og arbejder på at flytte dem alle (og forhåbentlig en støtrre bunke forskere) over på WPMU). Stay tuned for opdateringer i løbet af sommeren!
Spændende projekt, som vel kun kan blive et stort aktiv for den gamle og stive institution. Og en forbandet god måde for forskerne at komme ud over rampen uden nødvendigvis at skulle publicere noget substantielt.
Held og lykke med det!