WordPress 2.3 på dansk

Så er den nyeste udgave af WordPress klar. Også på dansk. Dette er en stor opdatering, som både laver substantielle rettelser i databasen, dræber nogle nasty insekter og giver dig nye funktioner. Det betyder også, at den måske ikke virker sammen med nogle bestemte plugins og temaer, så giv dig god tid til denne opdatering.

Først og fremmest skal du lave backups af både dine filer og din database. Især databasen er vigtig, så sæt dig ind i, hvordan man gør (via plugin) i stedet for bare at tænke “det går sgu nok”. Det gør det med meget stor sandsynlighed, men tiden til backup er tid givet godt ud.

De tre ting, der vil være de mest åbenlyse forbedringer, er to globalt set meget efterspurgte features. I det daglige vil den nye indbyggede mulighed for tags være primær kilde til glæde (og ganske givet frustrationer hos folk, der er vant til tag-systemer, der kan tusinde flere ting end den nu indbyggede). Der er selvfølgelig også allerede en guide til, hvordan du gør dit tema klar til tags. Derudover er der nu indbygget en funktion, der fortæller dig, om der er opdateringer til dine plugins (se også listen over kompatible plugins). Det er selvfølgelig især lækkert for tåber som mig selv, der har et hav af plugins installeret, men det er helt sikkert noget alle kan bruge.

Som noget nyt har jeg også tilføjet dansk stavekontrol, hvilket forhåbentlig også kan blive brugbart for de fleste (har i hvert fald tidligere været både pr. e-mail og i forumet). Danskificeringen af WYSIWYG-editoren står efterhånden for ca. en tredjedel af arbejdet med oversættelsen, så hjælp meget gerne med den – det er ganske givet knapperne deri, der er dårligst oversat.

Men nu til opdateringen. Sådan gør du, når det er en af de store opdateringer, som det er denne gang:

  1. Lav backup af filer
  2. Lav backup af database
  3. Hent WordPress 2.3 på dansk (eller engelsk, selvfølgelig)
  4. Deaktiver alle dine plugins
  5. Skift til standardtema
  6. Overskriv filerne på serveren
  7. Gå til dinblog.dk/wp-admin
  8. Følg instruktionerne
  9. Opdater plugins (og nyd at WP fortæller dig hvilke)
  10. Opdater dit tema

Derefter kan du først skifte til det tema, du normalt bruger, og derefter aktivere dine plugins – et ad gangen. Held og lykke med det, og husk at vi holder WordPress DK Meetup 2.3 den 7. oktober, hvis du gerne vil have hjælp til opdateringen.

Rettelser til oversættelsen må meget gerne skrives her, men supportspørgsmål bør stilles i supportforumet, hvor mange flere vil få glæde af svarene.

God opdatering!

23 tanker om "WordPress 2.3 på dansk"

  1. Pingback: Wordpress 2.3, lidt sjov, passwords og NYT | Webmercial.dk

  2. Mark

    Det var dejligt hurtigt. Jeg glæder mig til at få installeret den nye version. Jeg ved ikke, hvornår jeg får tid til det, men jeg glæder mig alligevel.

    Jeg har fået to buddies ind i folden, som normalt ville bruge Joomla eller Typo3 (argghh!), som allerede har efterspurgt den danske version.

    Godt gået.

    Svar
  3. Pingback: Friheden til at vælge » WordPress 2.3 på dansk

  4. Pingback: Opdateret til WP 2.3vedphotokult.net

  5. Madzzoni

    Flot med denne hurtige oversættelse! Tør man opdaterer direkte fra ver. 2.1.3 til 2.3?
    Jeg har tidligere haft problemmer med de forrige opdateringer efter 2.1.3 og fået fejlmeddelser. Min Host er web10.dk

    //madzzoni

    Svar
  6. René Forfatter

    Tør? Du, Madzzoni, har helt sikkert forstand nok på databaser til at kunne leve med at skulle lave backup og evt. backgrade efterfølgende. Men i det hele taget ville jeg nok ikke have betænkeligheder overhovedet.

    Lad os vide hvordan det går 🙂

    Svar
  7. Pingback: Mit bloggerværktøj i ny version | Nis Bech blogger!

  8. Louis

    Jeg hentede den nye WP 2.3, udpakkede zip-filen og overskrev de nye filer, med de gamle.
    Efter opdatering gik jeg ind på min hjemmeside og så der stod “database is missing”.
    FUCK tænkt jeg og loggede ind på kontrolpanelet, for at skifte tema for at se om det virkede. Så kom den med en besked om, at min database var forældet, jeg klikkede på Opdater og haps så var den opdateret og min hjemmeside virker igen 🙂

    Svar
  9. mads

    godt arbejde Rene 🙂

    En lille bemærkning… Ældre har det med at lave sjove koder.. også her på hjemmesiden: Ældre indlæg

    For at omgås det kan man i stedet oversætte det til >Tidligere<

    Cheers
    mads

    Svar
  10. Pingback: WordPress 2.3 er udgivet | Louis blog

  11. Pingback: WordPress 2.3 Ude » Gigahost Blog

  12. Pingback: Er opdateret til WordPress 2.3, men …. | Nis Bech blogger!

  13. Pingback: Xpeek.dk

  14. Michael Schøler

    Yipes… Jeg har kørt med iso-8859-1 encoding af hele mit website længe. Hvis jeg retter til UTF-8 ser tingene naturligvis ikke korrekte ud. Findes der en nem måde at korrigere tekst-enkodningen fra latin-1 til utf-8?

    mvh
    Michael

    Svar
  15. Terkel

    Der er allerede en ny version ude, den hedder 2.3.1 og min WordPress har en besked i toppen hvor der står: ny wordpress version, opgrader nu!

    Svar
  16. sbs sonuçları

    En lille bemærkning… Ældre har det med at lave sjove koder.. også her på hjemmesiden: Ældre indlæg

    For at omgås det kan man i stedet oversætte det til >Tidligere<

    Cheers

    Svar
  17. Pingback: wordpress 2.3 DK | Rune Gøgsig --- www.goegsig.dk ---

Skriv et svar til Thomas-DK Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *