WordPress DK Meetup 2.6

Så er det igen tid til et meetup. Denne gang lidt senere end oprindeligt planlagt, men det har været svært at finde et tidspunkt, hvor vi kunne få de lokaler, vi gerne ville, og hvor jeg også kunne. Så nu er kompromiset blevet, at vi finder et andet sted, og at jeg ikke kan være med :)

Meetuppet er denne gang henlagt til Kulturhuset Islands Brygge søndag den 24. august. Lisa Risager har været så elskværdig at stå for den del af det. Hun har reserveret det største mødelokale, Salonen, som lige nøjagtig bør være stort nok til et WordPress DK Meetup (vi er jo en flok mennesker med små intimsfærer).

Vi (det vil sige: I) sparker som sædvanligt arrangementet i gang klokken 11:00. Så vidt jeg har forstået, har vi lokalet til klokken 17:00. Det passer meget godt med vores normale sluttidspunkt. Jeg mindes desuden, at Lars K har lovet at sige noget bevinget om Gears/Turbo. Hvis han kan den dag, selvfølgelig. Der er desuden plads til andre oplæg/indlæg/indspark, hvis nogen skulle have noget på hjerte.

Breakdown

Hvad:
Socialt event hvor folk snakker, hygger og hjælper hinanden med everything blogging – herunder specielt WordPress. Det være sig både selv-hostede (.org) og hostede (.com) løsninger.

Husk:
Koder til host osv. hvis du har sådan en.
Laptop hvis du har sådan en.
Kage hvis du har sådan en.
Speedos (oks. bananahuggers) hvis du vil bade i havnebadet også.

Sted:
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
2300 København S

Tid:
Søndag den 24. august kl. 11:00

Tilmelding:
Ikke-bindende på Upcoming (men meget ønskelig, da lokalet er ret lille denne gang, så eventuel flytning kan blive nødvendig).

Jeg lover at heppe i selskab med en flok Stöjsvin på landets bedste festival, Suset. Hyg jer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *