Easter Egg i WordPress 3.0 skaber vrede i communitiet

Hvorfor må vi ikke vælge hvordan det skal se ud, når vi skriver WordPress? (billede af Pattista fra flickr)

Hvorfor må vi ikke vælge hvordan det skal se ud, når vi skriver WordPress? (billede af Pattista fra flickr)

Vi er sikkert flere som har forsøgt at finde ud af hvad påskeægget var i den nye WordPress 3.0 video. Flere har foreslået sammenligning af revisioner, hvilket fører til Matrix-lignende tilstande 😉 men denne lille feature blev introduceret allerede i WordPress 2.6.

Nej, umiddelbart er det en lille feature, der længe har huseret på WordPress.com. Den gør, at hvis man staver WordPress forkert, så rette WordPress det selv. Umiddelbart en rar feature, men den er ikke uden problemer. Funktionen hedder capital_P_dangit og har fundet vej til WordPress af en interessant vej…

Vejen til WordPress core

I WordPress’ Codex står der følgende:

Your code won’t go far without a ticket in trac. Create one.

Og det er her, at et af problemerne opstår, for der har aldrig været en trac-ticket på denne “feature”. Den er kommet direkte ind i core, uden at WordPress-communitiet kunne kommentere, eller komme med bedre kodeforslag.

Matt Mullenweg er tit blevet beskrevet som en godmodig eller velvillig diktator, men flere synes at dette er at gå over stregen. For spillereglerne skal gælde alle, ikke kun øvrigheden.

Til en bruger som prøver at gøre opmærksom på det via Trac skriver Austin Matzko bedre kendt som Filosofo

I’m sympathetic. But proliferating tickets doesn’t help anyone.

Matt Mullenweg is the WordPress project leader; he originated the change and has repeatedly defended it, so it’s unlikely to change in the short term.

Hvorfor er dette et problem?

Jeg synes at Justin Tadlock har summeret det udemærket op i hans meget kommenterede blogindlæg.

  • The code literally breaks things like URLs on some sites. For example, suppose you installed WordPress in a /Wordpress directory. That would cause all kinds of trouble with things like images.
  • This function is effectively changing what people write, and WordPress should not have editorial control over the content of anyone’s blog.
  • The code was committed to WordPress without a Trac ticket, so it wasn’t left open to community discussion beforehand.
  • Matt’s responses seem to dismiss the very community of people that help make WordPress what it is.

Justin Tadlock Tema og plugin udvikler

Og Justin fortsætter med at true (for sjov, men også for at vise hvor irriteret han er), at alle hans plugins vil fjerne dette filter:

But, since we’re voting with plugins, there’ll be 16 other plugins that will disable this filter soon enough. All of my plugins will have this bug fix added to them in their next updates.

Det er da en form for “civil” ulydighed, som WordPress “ledelsen” ikke kan se sig blind for eller hvad?

Opt-in eller opt-out

Alle der arbejder (eller leger) med at sælge et produkt, en idé, et nyhedsbrev eller lignende ved at der er en stor forskel på, om ting er fortjekket. Man vil kunne øge sine konverteringer betragteligt, ved “at hjælpe” brugerne på vej, til at tage de rigtige beslutning.

På samme måde med denne diskussion, så er der en del debat om hvad der er plugin-territory. Matt Mullenweg argumenterer for at man bare kan lave et plugin, der fjerner denne funktion. Men der er flere der mener at denne feature burde være et plugin á la Hello Dolly, som vi alle kender (og har deaktiveret eller slettet…).

I don’t think WordPress should be forcing anything upon its users, especially when it comes to content. If people want to misspell something, let them do that.

Jeffro fra WPtawern

Hvis ikke du kan lide lugten i bageriet, så…

Matt står dog rimelig stejlt på, at der ikke kommer ændringer med følgende (lidt harske) udtalelse fra WP-hackers mailing listen.

As I said before, you are in /complete control/ of your site. It’s a single line to remove a filter. If you don’t like the filter, vote with your feet or with a plugin.

Matt Mullenweg Lead developer WordPress

Men hvis flere af de store kanoner som Justin, Jeffro og Dougal (nedenfor) ikke synes om det, så kan vi da håbe på at Matt ændrer sin mening.

I was all ready to ignore this issue as “dontcare” until I realized that it could break URLs. So now I find myself reversing my feelings on it in favor of removing the filter.

Dougal Campbell WordPress ‘Developer Emeritus’

Gad vide hvor mange der staver Mat Mulenweeg rigtigt, det kræver da et filter 😉

Hvad synes du? Er der behov for dette? Hvorfor fylde ekstra kode på WordPress, som ikke er med til at gøre det et bedre CMS?

5 tanker om "Easter Egg i WordPress 3.0 skaber vrede i communitiet"

  1. Anders Saugstrup

    Hej Thomas

    Thumbs up for dette indlæg og din måde at bruge bloggen på. Det er hamrende godt!

    Jeg er enig med flertallet i den konkrete sag. Det er noget pjat at tilføje det filter – og specielt fordi det ikke har været diskuteret først.

    Mvh Anders Saugstrup

    Svar
    1. Thomas Clausen Forfatter

      Hej Anders

      Tak for din kommentar og de pæne ord.

      Ja det er en speget sag, som desværre kan trække spor. Matt har tidligere sagt, t de efter WP3.0 vil sætte fokus på communitiet, altså de funktioner der er på WordPress.org såsom plugins, themes, ideas mm. Men en stor del af det, kunne og burde måske også være, at lade communitiet komme mere til orde.

      Lav en ordentlig idé-sektion, hvor man virkelig arbejder på at implementere de idéer brugerne disker op med, og som bliver vurderet højt af alle de andre brugere.

      På den måde forskyder fokusset sig til at Automattic måske ikke skal kigge så meget på HVAD men HVORDAN. Altså ikke hvad der skal ind i core, men hvordan det skal implementeres:
      1. Som en del af WordPress
      2. Som et almindeligt plugin
      3. Som et canonical plugin
      4. Som et tema
      5. Som en udvidelse af BuddyPress
      osv.

      Men hvis man vil foretage en stille protest, så kan man hente dette plugin: http://wordpress.org/extend/plugins/remove-wordpress-to-wordpress-filter Matt har sagt at hvis det får 50.000 downloads, så vil han overveje at fjerne filteret 🙂

      Svar
  2. Flemming i Sydspanien

    Det er altid morsomt at følge den slags diskussioner, der opstår når folk går meget op i det, de sidder med. Matt er en bisse, at han ikke respekterer renheden i hele konceptet med WordPress inkl, community, læsere and what have you. Det er et skråplan, men betyder denne konkrete sag så meget?
    Lad os se om, vi når op på de 50.000 downloads… 🙂

    Svar
    1. Thomas Clausen Forfatter

      Det er et skråplan, men betyder denne konkrete sag så meget?

      Hvis der er risiko for at den ødelægger folks installationer, og tager friheden til at udtrykke sig, så ja, det vil jeg mene.

      Svar

Skriv et svar til Anders Saugstrup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *