WordPress 3.6 er klar

oscar-peterson

WordPress 3.6 er navngivet efter Oscar Peterson.

Så blev det tid til version Version 3.6. Lidt forsinket, fordi en brugervenlig måde at lave indlægsformater blev droppet. Ærgerligt nok, men nogen gange må man lægge en masse energi i noget og derefter skrinlægge det. Version 3.6 kom dog tilbage på sporet og her er den så.

Som altid kærligt navngivet efter en en jazzmusiker. Denne gang Oscar Peterson.

Nyt standardtema
Det nye standardtema hedder Twenty Thirteen. Det har fokus på blogging og postformater. Det er Joen himself, der har stået for designet, og det er et rigtigt spændende tema, der kræser for både farver, ikoner og typografi. Joen har just udgivet nogle child themes, der giver nogle andre farvemuligheder. Næste standtema vil i øvrigt allerede komme senere i år, så det kommer ved årskiftet for det år, som det er navngivet efter.

Indlægsrevisioner
Eller ændringer, som de endte med at hedde på dansk. Jeg ved ikke om nogen bruger det meget, men det er nu blevet noget mere gennemarbejdet, lettere at bruge og i det hele taget mere overskueligt. Derudover det er tydeligere, hvem der er redigerer hvornår.

Menuer
Menufunktionen er også blevet lidt bedre.

Indbygget HTML5 medieafspiller
Nu burde du med et link kunne indsætte video, musik og playlister fra forskellige tjenester. WordPress klarer derefter resten, så du kan afspille tingene direkte fra dit websted. Det vil jeg tro, bliver spændende at bruge for nogle.

Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:

http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/

God fornøjelse med WordPress 3.6 på dansk.

3 tanker om "WordPress 3.6 er klar"

  1. Nippon Sport

    God gennemgang, vi skal til at have lavet en opdateret flere af vores blogs, så WP opdateringen kommer på et godt tidspunkt.

    Virkelig flot standard tema, det er en af de ting, der i mange år har undret mig lidt. Tror mange ville vælge WP som udgangspunkt, i forhold til nogle af de lidt mere “hippe” som f.eks tubmler, hvis designet fra start af var bedre.

    Mvh
    Lars
    Nippon Sport

    Svar
  2. Marianne Topping

    Hvornår kan vi forvente at I er klar med den danske version af 3.6.1 der indeholder kritiske sikkerhedsopdateringer?

    Svar

Skriv et svar til Mark Thomas Gazel Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *