Så landede WordPress version 4.6. Også kaldet Pepper efter barytonsaxofonisten Pepper Adams – wikipedia.org.
Shiny Updates
Dækker over, at opdateringer nu sker i samme skærmbillede via et AJAX-script. Det vil sige, at siden ikke genindlæses, når du installerer, opdaterer eller sletter et tema eller et plugin. Det giver faktisk en mere rolig og moderne oplevelse, når aktiviteten foregår “på stedet”. Så at sige. Det skal opleves.
Et AJAX-script gør også at der nu er “live”-søgning af temaer og plugins. Der søges i takt med at du skriver i søgefeltet og giver dig en idé om, du er på rette vej. Eller har tastet rigtigt.
Sprogopdatering
Siden december 2015 (faktisk lidt før) er oversættelsen af temaer og plugins flyttet til translate.wordpress.org. Derfor ligger sprogfilerne også der. Foruden fordelen ved, at det er hele fællesskabet, der kan hjælpe med til at oversætte, så betyder det også, at din WordPress-installation selv skanner efter sprogfiler og opdaterer dem, hvis det er nødvendigt. Lad mig opfordre dig til at læse mere om oversættelse af WordPress, samt temaer og plugins.
Link-tjekker
Mens du skriver links i editoren bliver de automatisk tjekket.
Det er de væsentligste forbedringer i version 4.6. Få opdateret og husk at tage backup.