Forfatterarkiv: Lars K Jensen

Lille opdatering til oversættelsen af WordPress 2.7

Som mange af jer formentlig har gjort, har jeg også opdateret til WordPress 2.7.

Lige nu opdagede jeg desværre en lille svipser i oversættelsen, som jeg nok må tage på min kappe. På dit “dashboard”, eller på dansk “kontrolpanel”, står der under “Nye kommentarer” følgende:

Fra %navn% den %titel på indlæg%

Det er jo en fejl, der skal stå “til” i stedet for “den”. Jeg har uploadet nye sprogfiler med rettelsen. Det eneste du skal gøre er at højreklikke på de to link herunder, vælge “Gem destination som” eller “Save link as”, eller hvad det nu hedder i din browser og uploade dem til \wp-content\languages i din WordPress-installation. Piece of cake :-)

Her er de to filer, du skal bruge:

Når du har uploadet dem dertil, vil du opdage at fejlen på dit “dashboard” er rettet. Jeg skal selvfølgelig beklage fejlen.

Bemærk: Dette retter også “installeret” til “installerede” under “Plugins” i venstremenuen i administrationsinterfacet.

The Matrix-påskeæg i WordPress 2.6

Hvis du lige har et par minutter til overs og har mod på lidt halvnørdet spas, så tjek dette påskeæg/easter egg i WordPress 2.6, som Donncha har skrevet om.

  1. Redigér et indlæg
  2. Scroll ned til “Indlægsrevisioner”
  3. Klik på den seneste revision
  4. På den næste side markerer du checkboxen ud for den samme revision
  5. Klik “Sammenlign revisioner”
  6. Du er fanget i The Matrix

Hvis du ikke kan få det til at lykkes, er her en video, der demonstrerer og illustrerer:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=gkF4WLSkz-U[/youtube]

Dansk oversættelse til WordPress MU 2.6 til test

WordPress MU logo

Du elsker formentlig allerede WordPress (engelsk, dansk), men elsker du også WordPress MU (multiuser)?

Hvis du gør, vil det sikkert glæde dig at høre, at der er en dansk oversættelse af den nye version 2.6 (WordPress og WordPress MU følger nu hinanden på versionsnumrene), som blev annonceret i forgårs, den 28. juli.

Den danske oversættelse er ikke 100% gennemtestet, så derfor er du meget velkommen til at kigge oversættelsen igennem for fejl – uanset om du implementerer den eller ej. Share the world :-)

Du kan hente oversættelsesfilerne her:

http://www.openmode.net/dev/wordpress/mu/2.6-da_DK/.

Begge filer skal placeres her i \wp-content\languages i din MU-installation.

Du kan bruge et program som Poedit til at redigere i .po-filen. Hver gang du gemmer din .po-fil opdateres .mo-filen, som er den fil, WordPress MU henter oversættelserne fra.

Hjælp
Indtil vi finder en supersmart måde at gøre det på, må du gerne lægge en kommentar, med de fejl/rettelser, du finder. Husk at skrive linienummeret :-)

Lidt fakta:
Jeg har lavet oversættelsen, fordi vi skal bruge den, når vores blogcommunity, nationen!blog bliver opgraderet til den nye version af WordPress MU.

Oversættelsen bygger på vores oversættelse til WordPress MU 1.5.1 (den vi kører på i skrivende stund — og som bygger på Jesper Laugesens oversættelse til WordPress MU 1.3.1) og Rene’s oversættelse af WordPress 2.6.

Coming up: WordPress-applikation til iPhone

Hvis du følger TechCrunch, har du måske allerede set det: Der er en WordPress-applikation på vej til iPhone.

Applikationen kommer både til at understøtte selv-hostede blogs og WordPress.com-blogs. Jeg ved ikke på stående fod, om det virker på andre installationer af WordPress MU (multiuser), men hvis det bruger WordPress’ indbyggede XML-RPC-funktionalitet, burde det kunne lade sig gøre.

Du kan se en videodemonstration i blogindlægget.

2.5 Release Candidate 3 er ude

Som Henrik Buchwald så rigtig skriver i en kommentar så er Release Candidate 3 (RC3) ude.

Der er endnu ingen beskrivelse af ændringerne i RC3, men du kan hente den på følgende adresse:

http://wordpress.org/wordpress-2.5-RC3.zip

Bemærk: Som med de andre release candidates bliver denne ikke oversat til dansk. Løber du ind i problemer, henvises der til vores (og jeres) support-forum.

2.5 release candidate 1 er ude

I takt med at vi nærmer os udgivelsen af WordPress 2.5 kan Automattic nu præsentere den første release candidate, skriver Weblog Tools Collection.

Matt Mullenweg har skrevet om WordPress 2.5 RC1, men hvis du hellere vil direkte til filen kan du springe over, hvor gærdet er lavest og hente den her.

Som dem, der har testet bleeding edge-udgaven af WordPress muligvis ved, er der store visuelle ændringer i administrationsdelen af WordPress. Det skriver Matt lidt om i teksten, så du bør måske læse den.

Husk: Dette er ikke en endelig version af WordPress, men et skridt på vejen. Så hvis du vil være helt sikker, er det nok en god idé at oprette en test-installation til den, så du ikke mister din kære hjemmeside/blog, hvis noget nu skulle gå galt.

Bemærk også, at RC1 ikke kommer på dansk, hvilket den endelige udgivelse af 2.5 selvfølgelig gør.

Når det er sagt: God fornøjelse 🙂

Hjælp til WordPress-publicister

Hos Weblog Tools Collection ser jeg, at Automattic, der blandt andet står bag WordPress og Akismet, har lanceret en blog, der skal hjælpe WordPress-publicister:

We’ll cover features that are often overlooked, we’ll highlight plugins that extend WordPress functionality, and we’ll showcase interesting sites being built with WordPress.

Bloggen hedder, logisk nok, WordPress Publisher Blog (feed). God fornøjelse.

Ny widget-styring i WordPress 2.5

Jeg har netop begået et blogindlæg på min engelsksprogede blog om det nye widget-system, som formentlig kommer med i WordPress 2.5, og som pt. figurerer i den seneste build.

Nyt er blandt andet, at man kan tilføje lige så mange widgets af én type, som man vil.

Til dem der bare vil kigge, har jeg taget et screenshot (se stor udgave).

Det ser godt ud! 🙂

Smugkig på den nye admin-del i WordPress 2.4

WordPress 2.4 er på trapperne, og allerede nu WordPress-folkene begyndt at inkludere en ny udgave af administrationsdelen i WordPress i de såkaldte “nightlies”, altså midlertidige alfa-udgaver af WordPress (seneste nightly = absolut seneste bleeding edge version af WordPress).

I den anledning skriver Weblog Tools Collection, at en gut har skabt en efterligning af den nye administrationsdel.

Et endnu bedre indblik får man dog i Tubetorials videogennemgang, der gennemgår den nye administration:

Umiddelbart ser det mest ud til at være en style-ændring, en lille ny feature er dog, at der er et lille tal ud for “Comments” i topmenuen, hvor man kan se, hvor mange kommentarer, der ligger til moderering.

Efter hvad jeg umiddelbart har set, er jeg ikke vildt imponeret over det nye design, men det er svært at vurdere, dels ud fra et så kort indtryk og fordi en del kan nå at ændre sig, inden WordPress 2.4 bliver sat endeligt fri.

/larskjensen