Forfatterarkiv: Mark Thomas Gazel

Om Mark Thomas Gazel

Jeg arbejder til dagligt i Kulturanstalten på Vesterbro i København, hvor jeg hovedsagligt arbejder med kommunikation. Har brugt WordPress siden version 1.5.2, hvilket svarer til efteråret 2005. Har været koordinator og tovholder for WordPress Danmark siden maj 2010. Bruger WordPress i følgende projekter: mark.gazel.dk, kristine,gazel.dk, puppetfestival.dk, bksvesterbro.dk plus det løse.

WordPress 3.9 “Smith”

jimmy-smithLige inden påske blev version 3.9 udgivet. Denne gang opkaldt efter jazz-musikeren Jimmy Smith. Her er en lille gennemgang af den.

Bedre editor
Nu kan du kopiere tekster direkte ind fra Word uden din html gør knuder. Billeder og gallerier vises nu i editoren, som de vil tage sig ud på selve webstedet.

Bedre billedredigering
Nu du rette, beskære, ændre størrelse og skalere billederne direkte i editoren. Og billeder kan trækkes direkte ind i editoren, hvorved du uploades automatisk.

Musik- og videolister
Nu kan du tilføje spillelister for musik og video og derved vise og dele disse med dine læsere.

Live forhåndsvisning med header og widgets
Du kan justere både header og widgets, når du vælger live forhåndsvisning af et tema. Slut med sjove overraskelser, når du trykker gem.

Temavælger
Når du er på jagt efter et nyt tema, er det nu blevet gjort mere brugervenligt og intuitivt.

Det er de mest synlige forbedringer ved version 3.9. Her er en video, der viser det endnu tydeligere.

[wpvideo sAiXhCfV]

Opdater eller installer version 3.9 og prøv det hele af.

Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:

http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/

God fornøjelse med WordPress 3.9 på dansk.

WordCamp 2014 – billetsalget er sat i gang

farve3-denmark-2014-squareDu har sikkert set det på Facebook (side, gruppe), Twitter, Google+ og de andre sociale medier. Hvis ikke, så vil jeg anbefale dig at følge dem. I dag fik vi sat billetterne til salg. Bare tryk på knappen, så kører det.

Køb billet

Årets WordCamp tager form og Lisa, Annette, Kåre og Karen og jeg har fordelt det praktiske mellem os og det kører, som det skal.

Hvis du vil vide mere, så kik i programmet. Når du køber billet har du også mulighed for at melde dig som frivillig. Vi har derudover også lavet en formular, hvor du kan melde dig til noget mere specifikt.

WordCamp Danmark 2014

farve3-denmark-2014-squareÅrets WordCamp tager så småt form. Datoen er jo allerede fastlagt. Så har vi oprettet en Facebook-gruppe, hvor vi diskuterer alt det praktiske med oplægsholdere, frivillige, program, sponsorer osv. Facebook har mange fordele, hvoraf den væsentligste er: Det er der folk er. Så alle ser løbende opslag, ændringer mv. Til gengæld drukner informationerne tit i lange tråde og for mange tråde.

Derfor har Kåre, Lisa, Annette, Karen og jeg sat os sammen og lavet lidt opsamling på det hele. Indtil videre er vi nået frem til følgende.

Læs resten

WordPress 3.8.1 er klar

wordpress-translation-maintenanceSå blev det tid til første sikkerhedsopdatering af 3.8-grenen. Der er ingen ændringer i sproget.

De fleste installationer er sikkert blevet opdateret automatisk. Og det er jo bare lækkert og praktisk for de fleste. Af samme grund føler jeg ofte, at der er lidt unødvendigt med den officielle “danske” udgave af disse “små” udgivelser. Ikke at jeg vil stoppe med at lave dem, men jeg ser da frem til, at disse sikkerhedsopdateringer med tiden falder uden for den almindelige udgivelsescyklus og bare sker lidt i baggrunden.

Af samme grund vil jeg benytte lejligheden til at sige, at når der ikke er ændringer i sproget, så er en opdatering med den engelske version ligeså god som den danske. WordPress er skruet sådan sammen, at der er en kernekode og på denne hægtes så et evt. sprog på efterfølgende. Og sproget gemmer sig i nogle få filer i mappen wp-content/languages og hives ind oven på WordPress. Så bortset fra de filer er en dansk og en engelsk WordPress fuldstændig ens.

Så når der kommer en sikkerhedsopdatering uden sproglige ændringer, så kan du roligt opdatere. Desværre giver WordPress selv en besked om, at der er en risiko ved det, men denne risiko er ikke anderledes end andre risici ved opdatering i det hele taget. Fordelene ved at få lappet sikkerhedshullerne er i hvert fald meget større.

Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:

http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/

God fornøjelse med WordPress 3.8.1 på dansk.

WordPress 3.8.1 status

Jeg har været lidt ramt af jetlag, så den danske WordPress 3.8.1 “pakke” har jeg ikke lige kunnet overskue. Den pakke skal selvfølgelig laves og bliver det i aften, hvis alt går vel.

Husk dog på, at 3.8.1 er en sikkerhedsopdatering, og der er ingen ændringer i sprogstrengene, så US (engelsk) er lige så god som den DK, der kommer. Derudover så er de fleste installationer blevet opdateret automatisk.

Husk også på, at kernekoden i både danske og engelske versioner er helt ens. Kun filerne i wp-content/languages gør din installation dansk. Man kan sige, at sproget hægter sig på kernen, alt efter hvilket sprog du har valgt i wp-config.php.

Derudover har jeg ventet på dette:
http://make.wordpress.org/polyglots/2014/01/28/several-projects-are-in-need-of-updates/#comment-249743

Hvilket betyder, at Andrew Nacin m.fl. først for nyligt har lavet en 3.8.x gren. Det er det “pakkes” laves fra. Denne gør det nemmere for en ikke-koder som mig ikke at kvaje mig og skulle forholde mig til builds o.lign., når jeg laver den danske pakke. Selve oprettelse af pakken er mindre, men lidt tidskrævende arbejde med upload til SVN, test og endelig frigivelse.

Hvis alt går vel kommer der en dansk pakke i aften. Jeg har lavet en udmelding her tidligere:
https://www.facebook.com/WordPressDanmark/posts/482281448546870

Men det er selvfølgelig lige i underkanten i forhold til information og igen undskylder jeg med at jetlag og alm. hverdag har presset mig lidt.

WordPress 3.8

Charlie+Parker+PNG

WordPress 3.8 er opkaldt efter Charlie Parker.

Så blev version 3.8 udgivet. Kun halvanden måned efter version 3.7 og på den planlagte dato. Projektleder på denne udgave var jo også Matt Mullenweg selv. Tingene kører i hvert fald, som de skal, må man sige. Version 3.8 er opkaldt efter Charlie Parker og du kan læse mere i udgivelsesnoterne.

Nyt design af administrationen
Først og fremmest er administrationen blevet fornyet. Nye farvesammensætninger, åbne skrifttyper og vektor-ikoner. Kort sagt, så er det lækkert og superresponsivt.

Temaer og widgets
Håndteringen af temaer og widgets er blevet mere elegant og intuitivt.

Nyt standardtema
Som lovet, er der nu et nyt standardtema, og det hedder selvfølgelig Twenty Fourteen, fordi det skal være næste års tema. Det er er et magasintema, og det er vovet og alligevel simpelt. Du får en stor frihed til at designe dit websted, som du ønsker det, med udvalgt indhold præsenteret i enten et gitter eller en skyder.

Skandinaviske tegn
Det har været en ticket om æ, ø og å skal være ae, oe og aa i url’er. Det var nemlig ae, o og a førhen. Men fra nu af vil skandinaviske tegn i url’er gemmes som ae, oe og aa.

Glæd dig til at opleve den smukkeste WordPress indtil videre.

Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:

http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/

God fornøjelse med WordPress 3.8 på dansk.

WordCamp 2014 bliver den 24. og 25. maj

resultat-dato-afstemning

Afstemningen løb i 14 dage og den blev sendt ud på alle de WordPress-platforme, jeg kan komme i tanke om, og det er alligevel en del.

Tæt løb
Det er få stemmer, der adskiller datoerne fra hinanden og det tolker jeg som, at præcist hvornår det foregår, betyder ikke det store for flertallet. I hvert fald er maj en god måned og det giver god tid til at planlægge tingene ordentligt. Marts ville nok give sved på panden.

Unconference
Det kommer i øvrigt allerede til at starte aftenen før om fredagen, hvor vi laver en unconference. Det vil sige en uformel workshop for de helt grønne WordPress-brugere, som i princippet kan fortsætte henover resten af weekenden. Det er i hvert fald en idé, jeg håber bliver til noget.

Vokseværk
Det er særligt vigtigt denne gang, da det er min fornemmelse, at vi vil nå op på 150 deltagere. Så mange deltagere kræver nogle større faciliteter og flere hjælpere. Derudover har vi allerede talt om at gå tilbage til at have to spor, f.eks. Bruger/Teknik.

Opgaver der skal løftes
Denne gang ser jeg gerne, at vi får delt kasketterne ud i god tid. Sådan at vi har et egentligt team og hvert teammedlem har en kerneopgave. Et kort brutteoliste over opgaver er:

Koordinering og kontakt med WordCamp Central (Mark)
Webmaster på den officielle side
Ansvarlig for oplægsholdere
Ansvarlig for sponsorer
Ansvarlig for stedet hvor det afholdes
Check ind
Happiness stand
Praktisk hjælp

Og sikkert meget mere. Vil du være med, så hop ind i denne gruppe på Facebook, hvor planlægningen foregår:

https://www.facebook.com/groups/209029459267205/

WordPress 3.7.1 på dansk

WordPress 2011 dot dk

WordPress 3.7.1 er på gaden.

Det går virkelig hurtigt nu. WordPress 3.7.1 røg ud den 29. oktober. Fem dage efter version 3.7.1.

http://wordpress.org/news/2013/10/wordpress-3-7-1/

Til gengæld er det ikke en sikkerhedsopdatering, og den danske udgave er på plads. Så du kan jo overveje at vente til din WordPress opdateres automatisk. Det burde ske inden for et par dage. Hold øje med din indbakke.

https://make.wordpress.org/polyglots/2013/10/31/fyi-from-dd32-s-comment-on-core-p2/