Hej
Først og fremmest så bør du installere Firebug i Firefox. Du kan også komme et stykke, hvis du bruger udviklerudvidelserne i Safari og Internet Explorer 8. Du kan læse om Firebug her: http://wordpress.blogos.dk/2009/04/29/firebug-naar-et-tema-vises-forkert/
De pågældende elementer styles i style.css. Hvis du f.eks. tager den grå bjælke i bunden af menuen, så vil du se, at den har id'et "access" og at linjen border-bottom: 10px solid #CCCCCC; definerer bjælken. Med Firebug kan du tilmed ændre værdierne i den indlæste CSS-fil og se virkningen med det samme. Så ved man, at man retter i de rigtige regler.
Rollover-farven defineres af regler i style.css, der hedder noget med "hover". Blognavnet har id "blog-title" og er et link, så farven defineres med selektoren "#blog-title a:hover". Osv.