Hvis du har en backupfil i .sql-format kan du åbne den med en normal teksteditor, á la notesblok. Lad være med at ændre noget i filerne! Du vil ikke risikere at ødelægge din backup hvis du skal bruge den senere.
Find de blokke hvor der står noget i stil med
CREATE TABLE IF NOT EXISTS wp_clausoptions
og
CREATE TABLE IF NOT EXISTS wp_clauspostmeta
og kopier begge blokkene. Det er vigtigt at du får det hele med, helt ned til den ) der afslutter hver af de to blokke.
Kopier dem over i en blank fil, og luk din backup-fil. Sørg for ikke at gemme evt. ændringer, da du gerne vil beholde din backup uændret.
Log ind på din phpmyadmin, og find sql-funktionen. Her vil du have et stort tekstfelt, hvor du kan indsætte de to tabel-definitioner, du lige har gravet ud af din backup.