Jeg har ret stor fornøjelse af dette plugin, men selv om min hjemmeside ikke er meget besøgt (jeg sælger ikke noget), giver følgende anledning til min undren:
Websitet hedder mardi[punktum]dk, og på siden (med hjørnestensindhold) om H. C. Andersen har jeg som fokussøgeord meget naturligt valgt H. C. Andersen, men så fortæller Yoast SEO mig, at "Fokussøgeordet forekommer ikke i URLʼen for denne side."
Og det er jo sandt nok, for URL'en hedder h-c-andersen, og det bliver den ved med at hedde, selv om jeg forsøger at omredigere til h.-c.-andersen eller h. c. andersen.
Jeg mener, det er punktum'erne i H. C. Andersen, der skaber problemet, for en anden side har f. eks. fokussøgeordet "Sataniske vers," og URL'en hedder nok så nydeligt sataniske-vers, og Yoast SEO kan genkende det som fokussøgeord.
Det irriterer mig lidt, for jeg overvejer på et par af de andre sider at bruge et fokussøgeord, der også indeholder et forkortelsespunktum.
Så hvad er det, der går galt med de punktum'er?
not a support question