Hej Wordpress brugere
I forbindelse med test af min egen side, som jeg selv syntes så rigtig pæn ud i mine browsers IE 7.0 og Firefox 3.0.0.2 - ja, så fandt jeg til skræk og rædsel pludselig ud af at siden ikke ser pæn ud i IE 5.5 og IE 6.0 - og det er jo lidt pinligt hvis man gerne vil have et prof. image.
Kun een IE på MS styresystemer
Så blev der lige tænkt efter, for når jeg har installeret IE7.0 kan det ikke lade sig gøre også at have IE 6.0 (tak MS), men jeg fandt http://browsershots.org/ som hjalp med dette og mange mange flere browsers.
Man lægger opgaven i batch-kø
Servicen er gratis, man indtaster URL for sin side som man gerne vil teste, og det bliver så sat i batch kø hos browsershot.org. Da der er rimeligt run på servicen, er det bedst at angvive at man sagtens kan vente 4 timer, som er max inden jobbet afbrydes. Skriver man fx ½ time som jeg gjorde til at begynde med, risikerer man at ens job bliver skrottet lige inden det var nået frem til behandling i batch-kø'en.
Man kan vende tilbage til sin URL
Man får simpelthen sin egen browsershots URL med egen siteadresse, når man har lagt i kø, og det er blot dette URL man skal vende tilbage til. Så jobbet kan altså godt sættes i gang lige inden natten, og så hopper man bare ind på URL'en om morgenen, og vupti er der screenshots for alle de browsere man har klikket af.
Et eksempel
for resultat på min Wordpress side er http://browsershots.org/website/http://www.kulturfoto.dk/
Man klikker hhv. på browserbillederne i venstre side for at se nogle af de ældre browsere man har valgt, og i højre side for at se nogle af de nyere browsere man har valgt.
(Jeg har som det ses store problemer i IE5.5 og IE6.0, og hvis der er nogen der har et bud på hvorfor, vil jeg være meget taknemmelig)
Men prøv at test jeres sites i Browsershots, man kan som sagt blive uhyggeligt overrasket fordi man troede siden så pæn ud for alle.
Mange hilsner Peter