Da jeg fik WordPress, var min forventning, at jeg ville få større frihed til at layoute en hjemmeside (jeg skal ikke lave en blog, kun en hjemmeside), end i f. eks. Vix. Nu er jeg ikke længere så sikker, men måske skyldes det, at jeg ikke har leget nok endnu. Jeg har en hel byge af spørgsmål, men nøjes med at stille disse fem:
1. I hvilken grad kan man ændre og tilpasse en tema-template, som f. eks. Twenty Eleven, i WordPress? Er det meste mere eller mindre fastlåst?
2. Jeg synes, jeg har dårlig oversigt over siden, mens jeg bygger. Og jeg synes, at jeg fægter i blinde, når jeg bruger den smalle ’tekstside’ i ’Rediger din forside’ eller vil lave en ny side. Kan man ikke layoute di-rekte på siden, så man ser, hvordan tingene bliver, mens man bygger siden op?
3. Jeg ønsker ikke at vise sitet offentligt, før jeg er tilfreds med det. Så hvordan laver jeg en kladde af det, jeg har lavet? Når jeg f. eks. har redigeret i forsiden, kan jeg ikke finde ud af at gemme den som kladde, men må tilsyneladende gemme og uploade samtidig for at kunne previewe den. Kan det passe?
4. Hvordan gør jeg headeren til et diasshow med f. eks. 20 fotos?
5. Hvordan fjerner jeg søgefeltet over headeren? Jeg har prøvet ved at trække ’søg’ fra den primære sidebar og ind på parkeringspladsen.
Jeg har læst Brian Brandts manual til en tidligere version af WordPress, men sidder altså tilbage med disse spørgsmål. Er der mon nogen derude, der har tid og lyst til at besvare dem?
Venlig hilsen
Jens Justesen
resolved