Er lige kommet hjem fra -endnu- et seminar om den nye persondata forordning.
Det virker uoverskueligt og som en voldsom process, men det er ikke noget som lige pluseligt er dukket op ud af det blå. F.eks. mit forsikringsselskab har arbejdet på dette i 2 år og min arbejdsplads har arbejdet på dette mindst lige så lang tid.
Snakker vi hjemmesider (i WP), så slå koldt vand i blodet.
Jeg går ud fra at vi snakker Webshop. Her er mine tanker:
Personlige data er kun til låns. Når du ikke har brug for dem mere så skal du aflevere tilbage til kunden - alternativt destruere dem.
Data er både elektroniske og trykte på papir.
Du må kun spørge efter de data som er nødvendige for at din webshop kan køre. og du må ikke viderebringe disse data til andre med mindre det er nødvendigt for at kunne udføre din service. (Du køber f.eks. transport hos en fragtmand og han skal vide hvor varen skal bringes hen.)
Du skal gemme fakturaer og følgesedler i henhold til lov om regnskab og bogføring, dvs. 5 år plus til udgangen af regnskabsåret.
Alle andre oplysninger: emails og data har du ikke brug for efter 6 måneder og det skal derfor destrueres.
Kunder som opretter brugerprofiler skal enten selv kunne slette dem eller du skal gøre det, hvis de beder om det.(Og du skal fortælle dem hvordan)
IP-adresser er også personlige data, så bruger du Google Analytics skal du slette data efter en periode, hvor de ikke længere er relevante. (I Google Analytics kan du indstille sletning af statistik til 14, 26, 38 måneder, eller aldrig.)
Det vigtigste er, at du skal beskrive din politik og aktivt gøre dine kunder opmærksom på den på din hjemmeside. (Dette kan gøres i dine handelsvilkår - som aktivt accepteres i forbindelse med en handel.)
Der opereres med 2 begreber: Databehandler og Data-ansvarlig
Du er Dataansvarlig. Det er dit ansvar at loven overholdes, at du har skrevet firmaets politik ned og følger den.
Jeg fik i dag en Databehandler-aftale af webhotellet Surftown. Det er rigtigt nok at sådan en skal der være, men hvorfor har de ikke blot skrevet den ind i deres Almindelige betingelser? (Vi lover højt og helligt at vi ikke læser dine mails og database... Du må ikke kigge i andres mail og databaser på vores webhotel.)
Skal jeg have en databehandler-aftale med Pakkelabels.dk?
Nej. De data du giver pakkelabels.dk er nødvendige for at de yde dig en service (sælge dig en adresseseddel på varer til dine kunder) og du kan selv rydde op på din konto hos pakkelabels.dk når ordren er sendt.