Hej med jer,
Jeg er helt ny herinde, så tilgiv mig, hvis mit spørgsmål har været stillet en milliard gange. Men jeg håber alligevel, at I har lyst til at hjælpe mig.
Jeg er, sammen med en makker, i den indledende konceptuelle idéudviklingsfase omkring opbygningen af et journalistisk nyhedssite. Og det skal da selvfølgelig være i et WP tema.
Vi har snuset lidt til udvalget af nyhedstemaer, og er endt op med seriøst at overveje at købe dette: http://colorlabsproject.com/themes/reportage/
Er der først og fremmest nogen af jer, der har noget at sige om Colorlabs, som jeg bør tage højde for?
Dernæst er jeg nysgerrig efter at høre jeres mening om de overvejelser, jeg sidder med. Det går på fordele og ulemper ved hhv. et gratis og et betalt tema.
Grundlæggende kan jeg godt lide tanken om open source, gratis og at alle hjælper hinanden. Men samtidig ved jeg også, at virkelighedens verden ikke altid er så lyserød.
Jeg søger stabilitet og nemhed i mit CMS, så jeg kan fokusere min tid og energi på at lave indhold i stedet for at rode alt for meget rundt back-end. Derfor har jeg i håbet om et stabilt produkt set mig lun på ovenstående tema. Tager jeg fejl når jeg håber på at få et ”bedre” og mere stabilt tema samt en kompetent og god support?
Kan I se mit dilemma?
Kan jeg købe mig til stabilitet og god support, eller skal jeg forlade mig på den enorme skare af hjælpsomme specialister rundt omkring?
Hvis I mener, at jeg skal gå open source vejen og bygge på et gratis tema, kan I i så fald anbefale et stabilt og gennemprøvet nyhedstema i stil med Colorlabs’ Reportage-tema?
Giver det mening, hvad jeg trænger til hjælp med, eller er det helt volapük?
Jeg håber, I kan hjælpe mig og glæder mig til at høre nærmere til jeres erfaringer og gode råd.
På forhånd tak
Mvh
Michael
not a support question