Hej
Jeg er - som jeg sikkert har påpeget alt for ofte - manden bag tegneseriesiden. Når man bruger en masse timer på en side, kommer man dels til at lave problemer ud af en masse ting som måske ikke er det og dels til at overse en masse iøjnefaldende fejl - det er nok ikke ukendt for en del folk herinde.
Jeg kunne godt tænke mig at der var nogen der ville kigge på min side og fortælle mig - råt for usødet - hvad I falder over som fejl / uhensigtsmæssigheder / særheder. Jeg behøver ikke (og fisker ikke efter) ros, så de positive sider kan I holde for jer selv (selvfølgeligt, hvis I insisterer ... ;) ). Jeg snakker ikke om indholdet på siden ("Hvordan kan I mene det om Hellboy 2?"), men om selve sidens opsætning og funktionalitet.
Jeg ved godt at nogle af jer gør sådan noget professionelt, og I skal naturligvis ikke føle jer forpligtede på nogen måde - det er der ikke nogen af jer der skal! Men hvis der er nogen der har tid og lyst, ville det være rart at få noget kritik. Jeg kan tage det!
Ting, jeg godt er klar over og arbejder med:
* brødteksten er lidt lille i det (tak, Mark). Arbejder på en løsning, der ikke smadrer siden (navigation, etc.) i Linux, hvilket er problemet med at forstørre teksten nu.
* højre sidebar kunne godt være mere effektiv - skifte alt efter om man ser et enkeltindlæg er eller på forsiden eller på en arkivside. Arbejder på sagen.
Ellers fyr løs! På forhånd tak.