Har du lavet en kundeprofilanalyse, markedsanalyse, eller lignende?
Jeg tror ikke at en webshop i sig selv er nok til at skabe aktivitet heller ikke med google adwords og søgeordsoptimering, men på den anden side kan det nok ikke undgås, at man skal via googles søgeoptimerings-værktøjer og en god SEO, landing page, osv.
Er jeg din kunde - 59 år ingeniør med hus og bil, bosat i provinsen - så er det pc, tekst og facebook.
Er det min søn som er jeres målgruppe - 28 år Københavner og universitets uddannet kulturformidler - så er det mere smartphone, instagram og hurtigt over på salg, gennemførsel og slut.
Jeg tror Instagram er en god annonceringskanal for jeres webshop, du skal blot være opmærksom på at dine kunder løber væk, hvis du kun annoncerer med priser og tilbud. I stedet for at betale influencers for deres anbefalinger, så skab din egen base. Brug egne billeder med venner og familie, giv rabat eller gaver til kunder som lægger billeder på Instagram med #minwebshop, hvor jeres produkt anvendes. Det giver sjove, kreative og anderledes billeder. Forvent ikke salg før dit antal af followers/likes er over 2000.
Via min søn har jeg hørt, at småfirmaer, specialimportører og designere bruger at sponsorere upcoming musikbands med beklædningsgenstande, bukser, trøjer, tilbehør mod tilgengæld at få gode koncertbilleder af varen i brug.
Vi er tilbage til din markeds analyse: hvem er dine kunder? Hvad interesserer de sig for?
Jeg kender ikke dit budget, mit eget er gerne tæt på nul + ejet arbejde. Jeg bruger derfor al den gratis hjælp jeg kan finde på nettet.
Denne hjemmeside - Markedsanalyse, Sådan laver du en markedsanalyse online - giver en god ide til, hvordan man kan bruge google som kundeanalyse redskab.
En af de professionelle skrive-karle, tekstforfatter og kommunikations eksperter jeg følger via ugebrev, er Majbritt Lund. Der kommer jævnligt gode råd og e-bøger fra hende som kan bruges til at give indsigt i problematikken omkring gode SEO'er og tekster.
OBS. Firmaerne leverer jo ikke materiale for dine blå øjnes skyld, men søger helt klart efter kunder til deres aktiviteter.
Med hensyn til din webshop, så mener jeg:
Det tager forlang tid at finde varegrupper og varer.
Du har vendt U på hovedet i logonavnet - det er kikset! for nu står der "no man".
Farveskalaen for billederne er grå - det virker grumset.
Når jeg kigger på siden med "Responsivt design visning" (en del ad webudvikler-værktøjet i firefox) og leger at min skærm er en iPhone, så bliver enten 1/3 og 1/2 af siden dækket af topbanners - alt efter, hvordan jeg holder skærmen.