Hej,
Vi har et ridecenter hvor en del af kunderne har selvpas, dvs de tager f.eks. selv sække træpiller, sække spåner eller tørv og lægger i deres hestes bokse. De har så et vist antal med i bokslejen pr. måned og kan betale pr. stk hvis de ønsker at bruge flere.
For at holde lidt mere styr på hvem der tager hvad og give et indtryk af at vi har styr på det ønsker vi på vores hjemmeside (WP) at man kan taste sit navn og hvor mange sække man tager.
Den simpleste løsning er en formular hvor man indtaster sit navn og hvad man tager og vi modtager en mail med det indtastede. Dette bliver meget manuelt for os.
Den meget komplekse løsning er vel noget med woocommerce, hvor man ovenikøbet kan vise kunden lagerstatus, men det tænker jeg ikke kan bruges uden at kunden skal indtaste navn, adresse, telefon, mail etc., hvilket bliver for omstændeligt, og vi kender jo kunderne i forvejen.
Findes der en simpel mellemting, et plugin, som bare skal have navn og produkt og antal i input, som også holder styr på lagerstatus? Eller andre ideer?