Kære WP'er
Ofte, synes jeg i hvert fald, giver det god mening med et stort header-image på forsiden af ens hjemmeside. Men hvad, hvis jeg nu gerne vil gøre billedet lavere på alle andre pages og posts?
Jeg bruger Twenty Eleven til at lave denne hjemmeside.
Jeg har fundet stedet i functions.php, der definerer width og height:
define( 'HEADER_IMAGE_WIDTH', apply_filters( 'twentyeleven_header_image_width', 1000 ) );
define( 'HEADER_IMAGE_HEIGHT', apply_filters( 'twentyeleven_header_image_height', 288 ) );
Der kan jeg selvfølgelig ændre height til 150 px for eksempel, men så har jeg problemet med forsiden. Hvordan får jeg defineret, at hvis det er front-page.php, så skal header_image_height være 288 px i stedet?
Jeg vil selvfølgelig smække alle disse ændringer over i et childtheme, så jeg ikke rokker ved grundsubstansen i Twenty Eleven.
Håber, at jeg ikke spørger for nørklet.
De bedste hilsner fra Thomas