Hej Forum
Jeg er ny bruger af WP og i gang med at oprette en hjemmeside (ikke blog). Hjemmesiden skal have en offentlig tilgængelig del og så en administrationsdel, der skal være lukket for offentligheden. Indtil videre har jeg oprettet en side kaldet Administration og så klikket på "kodeordsbeskyttelse" i adm.panelet. Derudover har jeg lavet tilpassede menuer i widgets, som kun vises på administrationssiden, hvori der også er links til andre sider, som kun skal kunne ses fra administrationsdelen (jeg har før redigeret hjemmesider i Joomla, og er ikke helt sikker på om indlæg måske er bedre at bruge i WP end sider..?)
Problemet er at menu-widgets stadig er synlige, selvom siden er password-beskyttet, og da jeg også har lagt diverse dokumenter i menuerne (det er måske bedre at præsentere dem på en anden måde..?) kan de altså nemt åbnes uden brug af noget password.
I det plug-in (Display Widgets), jeg bruger til at tilpasse widgets, så de kun vises på nogle sider, kan man også vælge at det kun er "logged in users", der kan se den. Men det virker selvfølgelig ikke. Jeg har en mistanke om at det er fordi plug-innet ikke er opdateret til WP 4.1...
Er der nogen, der har erfaringer med opbygning af denne slags hjemmeside og kender nogle gode plug-ins? Eller vil det være bedre at fortsætte med WPs egen kodeordbeskyttelse og så måske en smartere brug af widgets, indlæg mm - og en opdateret plug-in til widget-tilpasning (nogle bud?) Der skal ikke oprettes brugere mm, det er kun et kodeord, som jeg så kan give til dem, der nu skal have det, så der er ingen grund til noget avanceret noget - det skal bare fungere!
Håber der er nogen der kan hjælpe.
vh: Marie
Bonusinfo: Hjemmeside: ungeindsatsaalborg.dk, WP version 4.1, tema: Twenty Twelve