Jeg fjernede søgefunktionen på http://kulturvesterbro.dk, da den kun søgte i indlæg og ikke i sider og på webstedet er der 80-90% sider, hvorfor den var uanvendelig.
Så dukkede plugin'et Search Everything op, og så var det tid til at få søgefunktionen sat på igen. Det var selvfølgelig ikke så ligetil. Jeg var utilfreds med, hvordan søgeresultaterne blev vist. De viste hele indlægget og jeg var kun interesseret i et uddrag. Den viste resultatet på den måde, fordi mit tema (Pool) ikke har en search.php. Det var altså en standardvisning jeg fik. Jeg gik derfor, som altid, til codex'et for at blive klogere. Det viste sig at være rørende nemt.
Du åbner index.php og gemmer den som search.php. Derefter fjerner du sådan set al det kode, du ikke er interesseret i kommer med i dine søgeresultater. Jeg fjernede tag'et til udskriftsvenlig sider, kommentarer og tidsstempler. Så var det næsten i orden. Der var stadig det med at søgeresultatet viste hele indlægget/siden. Det blev fikset ved at erstatte tag'et the_content med the_excerpt. The_excerpt viser lige nøjagtig de første 55 ord fra indlægget/siden.
Så var jeg næsten tilfreds. Jeg havde tidligere kikket lidt på Live Search og den indbyggede søgefunktion i K2. Jeg kunne ikke lure, hvordan jeg får den fravristet K2. Jeg fandt dog et live search plugin, men den generede en liste med overskrifter/titler lige under formularfeltet. Bare prøv at lave en søgning på plugin-siden. Det er smart, men ikke brugervenligt nok i mine øjne. Så det blev droppet.
Til gengæld kunne jeg godt lide, at den bare søger lige så snart, man begynder at skrive.
Nå, men jeg endte med, at der som udgangspunkt står "Skriv søgeord og tryk enter". Lidt manuel indsats fra brugeren er krævet. Så manglede jeg bare at feltet blev ryddet, lige så snart brugeren klikker på det. Det sker ved hjælp af denne fikse stump kode:
<input name=\"s\" type=\"text\" id=\"s\" onfocus=\"if (this.value == 'Skriv søgeord og tryk enter') {this.value = '';}\" onblur=\"if (this.value == '') {this.value = 'Skriv søgeord og tryk enter';}\" value=\"Skriv søgeord og tryk enter\" />
Den siger, dybest set, hvad der skal stå, når feltet ikke er aktivt og når det er aktivt.
Kom endelig med tilbagemeldinger, hvis I har søgefunktionserfaringer. Evt. hvordan man snupper Live Search fra K2.
not a support question