Prøver igen, for jeg fik ikke emnet rubriceret som ikke-løst:
Jeg har ret stor fornøjelse af Yoast SEO, men selv om min hjemmeside ikke er meget besøgt (jeg sælger ikke noget), undrer jeg mig over følgende:
Websitet hedder mardi[punktum]dk, og på siden (med hjørnestensindhold) om H. C. Andersen har jeg som fokussøgeord valgt H. C. Andersen, men så fortæller Yoast SEO mig, at "Fokussøgeordet forekommer ikke i URLʼen for denne side."
Og det er jo sandt nok, for URL'en hedder .../h-c-andersen, og det bliver den ved med at hedde, selv om jeg forsøger at omredigere til .../h.-c.-andersen eller .../h. c. andersen.
Det er punktum'erne i H. C. Andersen, der skaber problemet, for en anden side har f. eks. fokussøgeordet "Sataniske vers," og URL'en hedder nok så nydeligt .../sataniske-vers, og Yoast SEO genkender det som fokussøgeord.
Det irriterer mig lidt, for jeg overvejer på et par af de andre sider at bruge et fokussøgeord, der også indeholder et forkortelsespunktum.
Så hvad er der galt med de punktum'er?
not resolved