Kategoriarkiv: Udvikling

Woo & Automattic

Det tog lidt tid, men de sidste par år er WordPress også blevet en en god platform til at drive en webshop. Der er flere plugins, der giver den mulighed, men den absolut mest benyttede er WooCommerce. Det er ca. 80% af brugerne der benytter WooCommerce til deres webshop.

Derfor er det ikke overraskende, at Automattic, der jo er firmaet i ryggen på WordPress, nu har trukket WooCommerce ind i folden. Samtidig er det glædeligt, fordi vi må gå ud fra at integrationen mellem WordPress og WooCommerce vil blive understøttet og vedligeholdt endnu bedre.

Du kan læse mere om fusionen og der er også en dansk Facebook-gruppe dedikeret til WooCommerce.

Nyt design i WordPress’ administration

Der er mange grunde til WordPress’ succes. En af de væsentligste, i mine øjne, er design og brugervenlighed.

Heldigvis arbejder udviklerne af WordPress altid målrettet på at gøre WordPress nemmere og mere lækkert at bruge. Derfor har de nu lavet et nyt design af WordPress’ administration.
new-wordpress-dashboardDet er lidt mørkt, men fokus har været flat design, Open Source skrifttyper og så er det hele i responsive design. Så alle ikoner er tegnet på ny og skrifttypen er Opens Sans af Steve Matteson. Og det ser godt ud på både pc, telefon og tablet.
new-wordpress-iconsIndtil videre er det hele bare noget, du kan prøve (og i øvrigt har kodenavnet MP6), men mon ikke det bliver fuldt implementeret snart. Indtil videre kan du tilvælge det, hvis du har konto hos wordpress.com eller ved at bruge dette superhemmelige plugin. Schyyy! (bruges på eget ansvar). Matt Thomas har skrevet mere om det nye design.

WordCamp Denmark 2013


Egentlig troede jeg, der skulle være WordCamp igen her i efteråret, men tiden går hurtigt og her er vi midt i efteråret. Det gør dog ikke noget efter min mening. Jeg har inden sidste WordCamp tænkt, at det var lidt i overkanten at holde det årligt. Både på grund af selve planlægningen, men også fordi et år faktisk går ret hurtigt.

Så jeg synes vi skal holde WordCamp i foråret 2013 i stedet. Så er der gået halvandet år. Det bliver lige som sidst. En hel weekend med ca. fire oplæg dagligt, dvs. i hvert fald otte i alt. Og det hele foregår i det samme lokale. Det var mere hyggeligt og ingen gik glip af noget. Men det kommer jo helt an på, hvad der er stemning for.

Næste skridt er at finde frem til en dato, og jeg skal nok komme med et par muligheder. Hvis ingen har indsigelser, så bliver det afviklet i Kulturanstalten på Vesterbro igen.

Og så kommer vi til det, som altid er den store udfordring: oplægsholderne og en spændende keynote speaker. Skal vi håbe at tredje gang er lykkens og kontakte Yoast igen? Få Joen til at hive et par kolleger fra Automattic til København? Til WordCamp Norway havde de besøg af fire fra Automattic, så det kan lade sig gøre. Det kan også være vi skal prøve noget helt tredje.

Lad os tage forslag og ideer op ovre i udviklingsbloggen. Så bliver den også brugt til noget.

Det nye standardtema – Twenty Twelve

WordPress' nye standardtema Twenty Twelve

WordPress’ nye standardtema Twenty Twelve.

Så er sløret løftet for det nye standardtema. Det følger med WordPress version 3.5, når den kommer senere på året.

http://en.blog.wordpress.com/2012/08/28/new-theme-twenty-twelve/

Som altid, så er temaet et bud på moderne, tidsvarende webdesign i forhold til behov og trends. Samtidig understøtter det alle de muligheder, som WordPress giver ud af boksen. Du vil kunne hente temaet direkte fra WordPress snart. Lige nu er det kun tilgængeligt på wordpress.org.

Ny udbyder til wp-danmark.dk

WordPress Danmark har siden starten fået sponseret sin hosting af Gigahost. Det er et samarbejde, som har været rigtig godt. Desværre var der efterhånden lidt for lange svartider og det lykkedes aldrig rigtig at få det løst, selvom der fra både min og Gigahost’ side blev gjort en stor indsats. Og som med så andre ting, så er det en god idé at udskifte tingene med et par års mellemrum. Både for at starte på en frisk, samt at prøve noget nyt.

Så jeg begyndte at se mig om efter en ny host. I tråden her blev Meebox nævnt, og de er også blevet nævnt i andre tråde, så jeg kontaktede dem og fik hurtigt en aftale i stand om at få et Prohotel 1 til wp-danmark.dk. Jeg fik derefter flyttet det hele, men udviklingsbloggen manglede lige et par justeringer for at virke. Det fiksede Morten Knudsen.

Det kørte rigtig godt hos Meebox, men så fik vi igen lange svartider. Så begyndte jeg at kikke på installationen, og det samme gjorde Morten. Det er han stadig i gang med. Vi fandt dog frem til at svartiderne skyldtes en dårlig server. Det blev rettet, men det hele kører stadig ikke helt tilfredsstillende, så Morten arbejder nu på at oprette en hel frisk installation af wp-danmark.dk. Den har også seks til syv år på bagen efterhånden, så det giver god mening. En del af det arbejde er også at flytte forummet fra sin egen seperate installation og ind i bbPress 2.0. Det vil sige pluginudgaven af bbPress, som vil være den udgave af bbPress, der bliver udviklet på i fremtiden.

WordPress Danmark – nu med udviklingsblog

Som de faste besøgende her på sitet vil vide, blev der i weekenden 12.-13. November afholdt WordCamp. Ud over at have et fantastisk arrangement, med en masse inspirerende foredrag og networking, valgte en gruppe af gæsterne, efter arrangementet, at sætte sig sammen for at snakke om, hvad der kan gøres for at skubbe WordPress DK et skridt videre. Hovedelementerne i diskussionen handlede om:

  • Bedre eksponering for WordPress professionelle
  • Gæstebloggere til denne blog
  • Oversigt over danske WordPress-blogs
  • Eksponering af plugins og temaer, der er oversat til dansk
  • Gøre det lettere for folk at hjælpe med oversættelse af WordPress og plugins
  • Showcase af danske WordPress websteder
  • Accessibility
  • Forummet

Jeg vil ikke i dette indlæg komme nærmere ind på, hvad præcist hvert element vil komme til at indeholde, da der pt. kører diskussioner og eksperimenter, hvor folk prøver at komme frem til de mest hensigtsmæssige løsninger. Til gengæld vil jeg gerne slå et slag for den nye WP-Danmark udviklingsblog. Her kan de, der er interesserede i at hjælpe med at gøre WordPress og WordPress Danmark bedre, deltage i diskussionerne om hvilken retning vi skal rykke os i, samt melde sig som frivillig, til at hjælpe med rent faktisk at få jobbet gjort!

Så kig forbi udviklingsbloggen, kom med dine gode idéer, og tilbyd en hjælpende hånd!