Kategoriarkiv: WordPressere

Farvel 2010 og goddag 2011 – WordPress generelt

Her kommer en status for WordPress i 2010 og lidt om, hvad der er i vente i 2011.

3.0 touchdown

WordPress logo grey

WordPress 2011 dot org.

Som det vigtigste skal nævnes, at WordPress rundede et af de helt skarpe hjørner med udgivelsen af version 3.0. Der er virkelig sket en del siden jeg selv begyndte at bruge det. Det var version 1.5.2 og allerede dengang var WordPress et ganske habilt system at bruge. Temaerne kunne tilføjes og fjernes på dit websted med et par museklik, og det samme kunne gøres med plugins. De skulle dog uploades via ftp, og der manglede  uundværlige funktioner, såsom billedupload, widgets og autoopdatering (tænk at man har kunnet leve uden). Men det gjorde at både designet og funktionaliteten af et websted kunne laves af de fleste. Jeg nåede lige at bruge den version i nogle måneder før version 2.0 udkom. Helt præcis den 31. december 2005. I version 2.0 fik vi en lidt kønnere WordPress backend, samt billedupload og wysiwyg-editoren. Med den version var det klart for alle, at WordPress var værd at satse på, uanset om du skulle lave dit eget websted eller lave et firmawebsted.

Læs resten

DevPress – De fantastiske 4 indenfor WordPress

DevPress gutterne (der er vist nogle ledige pladser :-))

DevPress gutterne (der er vist nogle ledige pladser :-))

Opdateret: Nu er er DevPress.com live, så smut hen og se hvad gutterne pønser på…

Jeg er for tiden beta-tester på et spændende initiativ fra Justin Tadlock, Ptah Dunbar, Tung Do, & Patrick Daly. Det hedder DevPress med sloganet:

Professional WordPress Themes & Plugins

Det er et fantastisk stærkt hold. Som jeg ser det, så udmærker det sig ved, at det er 4 specialister indenfor hvert deres felt.

Justin Tadlock er kaptajnen bare en champ

Justin Tadlock

Justin Tadlock

Opdateret: Justin sagde at de skiftes til at være kaptajn 🙂

Justin kender mulighederne i WordPress, og er fantastisk dygtig til at finde smukke løsninger på komplicerede problemer. Men designer, det bliver han nok aldrig 🙂 Han er også manden bag det fantastiske framework kaldet ThemeHybrid. Og hans egen blog (som nærmest udelukkende handler om WordPres) er også værd at følge.

Tung Do aka Small Potato er designeren

Tung Do aka Small Potato

Tung Do aka Small Potato

Small Potato har tidligere designet nogle ting for Justin, men med dette partnerskab bliver det spændende at se hvad de kan drive det til. Tung Do laver nogle fantastiske temaer til WordPress. Og han har et skarpt øje for detaljerne i designet.

Se nogle af den lille kartoffels projekter på hans site.

Patrick Daly en Front-end mester

Patrick Daly en front-end mester

Patrick Daly en front-end mester

Patrick er specielt dygtig til HTML, CSS, and Javascript. Han har tidligere lavet flere forskellige child themes til ThemeHybrid, og er en fantastisk flink fyr 🙂

Han holder til på DevelopDaly, hvor man også kan se hans flotte arbejde.

Ptah Dunbar en Tadlock klon

Ptah Dunbar

Ptah Dunbar

Ptah er skaberen bag af WP Framework og jeg vil mene, at han i kompetencer minder lidt om Justin.

Han skriver også en del om WordPress på sin private blog.

Det bliver spændende at se om Ptah’s WP Framework kommer til at blive brugt, eller om det udelukkende bliver ThemeHybrid Child themes. Jeg ved ikke hvor stort et community der er omkring WP Framework, men Justin har vist rundet 20.000 brugere for en del tid siden.

Hvorfor er DevPress et spændende projekt?

Det er spændende fordi gutterne vil arbejde ud fra denne ambition:

DevPress seeks to be the very best at an array of WordPress solutions.

Og jeg er slet ikke i tvivl om at gutterne har formatet. Så jeg glæder mig til at de åbner helt op for godteposen, men det jeg har set indtil videre ser fantastisk ud. Klik over på sitet, og få besked om hvornår de starter, eller følg dem på twitter.

WordPress DK Hugger til når det er nødvendigt

Jeg er gået hen og har fået en bedstefars humor. Det er I nok lige så kede af som jeg er, men ikke desto mindre.

Nå, men. Hvorom alting er, så har vi på WordPress DK tilknyttet endnu et fast medlem. Søren Hugger Møller, som på sådan ca. alle tider af døgnet tosser rundt i forumet under pseudonymet spiri med alle mulige gode idéer, løsninger og forslag, er hermed en del af familien. En familie der lader til at være frugtbar til trods for det manglende kvindelige islæt. Well well.

Byd ham hjertelig velkommen. Det er en glædens dag.

Wordcamp 2007

Wordcamp 2007 er just afsluttet i San Francisco. Det var en stor succes, hvor mange WordPress-brugere og alle hovedkrafterne bag WordPress, fik hilst på hinanden og udvekslet meninger og erfaringer om vores allesammens WordPress. Derudover var der en masse foredrag om forskellige aspekter af bloggingfænomenet, usability,  hardware/software performance og meget mere. Hvis du vil vide mere, så er nemmeste at ose lidt rundt på Wordcamp siden. Den er lidt uoverskuelig, men den er jo også en gryderet af indlæg fra de forskellige deltagere.

Det interessante for for os, i det danske WordPress community, er diskussionerne om fremtiden for WordPress. Hvilke områder skal der gøres noget ved, og hvad kan gøres bedre. Lorelle har summeret det meget godt op. Det, som springer mest i øjnene, er, at det er lidt det er lidt de samme ting, som også de danske WordPress-brugere savner og kunne tænke sig blev bedre. Jeg har selv bidt mærke i følgende:

  • Bedre dokumentation i The WordPress Codex. Der vil komme flere screendumbs, podcasts og videovejledninger. Flere har meldt sig til at give en hånd med. Som i det danske forum, er det meget de samme spørgsmål, der går igen i codex-forummet, hvorfor bedre og overskuelig dokumentation har høj prioritet.
  • Bedre og nemmere opgradering indbygget i WordPress og beskeder via Kontrolpanelet ved nye versioner af plugins.
  • Tags indbygget i WordPress, men det vidste vi jo godt. Det kommer i version 2.3 til september.
  • Og så en ting jeg glædet mig til længe. En velfortjent forskønnelse af administrationen i WordPress. Jeg kan godt lide det, som det er, men efter jeg først fik nys om the shuttle project og så, hvordan administrationen kan komme til at se ud, har jeg glædet mig til at se det implementeret.

Af en eller anden grund bliver billedhåndtering i WordPress ikke nævnt, men det er også systemets smertensbarn. Der er efterhånden nogle fornuftige plugins til billed- og gallerihåndtering, men det er stadig langtfra på “peg og klik”-niveau. Det har dog høj prioritet under forslag til WordPress’ videre udvikling.

Mon ikke der snart udskrives valg

Jacob Bøtter fra Connecta fortæller på Jaiku, at de just har åbnet for Anders Fogh Rasmussens blog. Somewhat proudly powered by WordPress får han også nævt i en bestialskt sarkastisk kommentar. Altså Bøtter. I like.

Bloggen er den klassiske slags med billede af herren selv, seneste kommentarer, arkiv, søgning og så også et kommentar-kodeks, som dybest set bare skal fortælle læseren, at vedkommende skal opføre sig ordentligt. Der er flere punkter, der tager sig af den side, men to punkter lyder forholdsvis indgribende i debatten:

  • Indlæg skal skrives uden reference til navngivne privatpersoner
  • Indlæg med reference til konkrete enkeltsager vil ikke blive offentliggjort

Uden reference til navngivne personer? Så bliver det hele meget hurtigt enten meget anti-blogsk abstrakt eller så tåkrummende ligegyldigt, at bloggen lige så godt kan falde om og dø. Når der samtidig ikke må kommenteres på enkeltsager, synes jeg, at det hele bliver lidt overflødigt.

Hans første indlæg, hvor han (eller hans ghostwriter, who knows?) skriver under titlen “Velkommen til min første blog på nettet” (min kursivering) går meget ud på at fortælle, hvor meget han får ud af at rejse rundt i landet. Det er ganske elskværdigt, men til de politiske møder, jeg har været til, har næsten alle spørgsmål været orienterede mod enkeltsager eller om enkelte personer.

Jeg håber ikke, at han afskærer sig fra den slags, men i stedet først (lader sine medarbejdere) slå ned, når et af de andre meget fornuftige punkter overtrædes. Det vil sige hvis kommentaren ikke overholder god takt og tone.

Nykredit vælger WordPress

Nykredit er begyndt at blogge, og det foregår på weblog.nykredit.dk.

Hvad der er mest interessant for os er imidlertid, at de har valgt at bruge WordPress — og så oven i købet den danske version!

Det ses på URL-strukturen, for eksempel

http://weblog.nykredit.dk/taenknyt/weblog/?p=31 

og her er det endegyldige bevis.

Kigger man på adressen til stylesheetet til wp-admin, kan man se, at det er WordPress 2.1.3, de bruger — og altså ikke den nyeste 2.2. Og hvis det er, som det plejer med den slags indviklede WordPress-installationer, er det et helvedes arbejde at opdatere den, men jeg håber dog stadig, at de får opgraderet til 2.2, ikke mindst af sikkerhedshensyn 😉

Men… som med så mange andre af de store drenge, der bruger WordPress (som er open source), så skilter de ikke med det.

Og det synes jeg egentlig er en skam. Dels kunne det give WordPress (og WordPress DK) et boost og vise, at Nykredit bruger open source — noget som open source-miljøet helt sikkert vil blive glade for, og som derfor kunne gavne Nykredits image.

Om ikke andet er det dog stadig glædeligt, at Nykredit har valgt WordPress 🙂

WordPress DK eksponerer og ekspanderer

Det er med usvigelig stolthed og glæde, at vi byder det semantiske webs ypperste fortaler, Morten Høybye Frederiksen, velkommen som en del af oversættelsesteamet på WordPress DK. Selvom I selvfølgelig alle ved hvem han er, vil jeg lige præsentere ham meget kort.

Morten er hovedsageligt manden bag Eksponering og nørdebloggen Binary Relations, hvor han blandt andet har offentliggjort sine links-widgets og væsentligst (synes jeg) en dansk udgave af GeoPress samt WP Venus. Sidstnævnte kunne eventuelt blive en del af stedet her snart, nu da Morten er med i folden.

Morten er uden tvivl en af de bedste folk, der overhovedet kunne blive en del af teamet. Byd ham hjerteligt velkommen! Det gør jeg i hvert fald hermed. Velkommen Morten.

Over 100 brugere i forumet

Vi har nu rundet 100 brugere i forumet. Jeg har lige gennemgået oversigten over brugere og blandt andet slettet en flok russere med odiøse formål. Optællingen viste, at vi lige nu er 112 brugere. Tillykke til os.

Mest tillykke i denne omgang dog til bruger nummer 100, Signe Munch fra Vendbar.dk (som såmænd snart holder debatmøde i Socialdemokraternes Partikontor (pdf)). Efter alt at dømme går Signe i øjeblikket rundt og jagter lykken, hvilket jo måske kan hjælpes på vej ved at blogge lidt. Hvem ved.

Hun invilgede heldigvis i at svare på et par generelt rigtig kedelige spørgsmål:

Hvem er du?

Jeg er 30 år og arbejder til dagligt som miljø- og kvalitetskoordinator i en privat virksomhed. Jeg bor på Nørrebro.

Hvorfra hørte du om WordPress?

Jeg hørte om WordPress via en bekendt, som tidligere har hjulpet mig med at lave en hjemmeside. Jeg ønskede at få et bedre blog-design og spurgte ham om han kendte nogle gode sites, hvor man kunne hente programmer.

Hvad bruger du WordPress til?

Jeg har siden efteråret 2006 været med i en netværksgruppe, hvis oprindelige formål var at lave et alternativt “dameblad”, som skulle udgives som et almindeligt magasin. Vi indså dog hurtigt at det blev lidt for stort et projekt og jeg foreslog derfor, at vi lavede en blog i stedet, hvor vi kan publicere artikler, starte en debat, samt annoncere arrangementer m.m. Det er hermed gjort. Jeg administrer hjemmesiden og arbejder på at få den raffineret snarest muligt. Jeg håber på at kunne få lavet et forum, en kalender og få lagt billeder ud på siden, så den bliver lidt mere spiselig at se på.

Hvorfra hørte du om WordPress DK Forum?

Jeg så det naturligvis på WordPress.dk.

Fik du den ønskede hjælp i forumet?

Ja, jeg spurgte om hjælp til at få lagt WordPress på min one.com-server og det fik jeg rigtig hurtigt. Godt der er så mange hjælpsomme mennesker i verden hva!

Hvis nogen har en ydelse at tilbyde som gave, ville det være supercool. Måske et skræddersyet tema, someone? Jeg tilbyder at oversætte et eksisterende tema, som en anden evt. kunne tilpasse eller lave ny header til? Efter aftale med Signe, selvfølgelig.

Københavns Universitet bruger også WordPress

Her på WordPress.dk er vi forståelig nok helt tossede med WordPress-platformen. Og vi er ikke karrige med vores anbefalinger – heller ikke til fremmede. Kom bare an; fold zip-filen ud, smid indholdet på en server, klik på installer og din nye weblog er rullende. Det er nemt, hurtigt og smertefrit.

Det har de også luret på Københavns Universitet. Og selvom IT-kyndige har gjort sig alle mulige og umulige overvejelser – som man nu engang gør med ny software – så er valget faldet på Open Source-produktet WordPress til universitetets blogunivers.
Når fx Dekanet på Det Naturvidenskabelig Fakultet eller prorektor Lykke Friis og rektor Ralfs Hemmingsen deler kløgtigheder ud i blogosfæren, er det på WordPress.

Det kan vi godt li’. WordPress er et fantastisk eksempel på Open Source, når det fungerer godt – rigtig godt endda.

Share the Love. Sig du bruger WordPress – hvorfor skjule det i kildekoden?

Roskilde Festival blogger

Roskilde Festival har nu så småt taget nogle lillebitte skridt imod at åbne deres community-del, som også indeholder en WordPress-blog.

Jeg vil ikke skrive meget mere om det her, for jeg har allerede skrevet en forbandet lang stil om det på min hjemmebane, men tag et kig på deres blog allerede nu – og sørg selvfølgelig for at bakke op om det gode initiativ når indlæggene begynder at strømme ind derovre 🙂

Herfra kun et stort held og lykke til festivalen og især selvfølgelig til Adam og Sille, der har stået for bloggen!