WordCamp 2010 er et “open source” arrangement, og derfor står der ikke noget decideret firma bag. Det gør også, at der ikke, som udgangspunkt er penge til rådighed – men alle der har arrangeret sådan noget før, ved godt, at det stadig koster penge.
Der vil være udgifter til lokaler, gaver til foredragsholdere (evt kørselsgodtgørelse), markedsføring, håndtering af betalinger og den slags ting som alle koster lidt.
Arrangementet skal gå i nul – der er ingen, der kommer til at tjene noget, udover alle deltagerne, der får en fantastisk dag. Derfor vil det også være sådan, at jo flere penge, der bliver sponsoreret, jo billigere vil deltagelsen blive.
Derfor søger vi sponsorer
Vi vil gerne have så mange sponsorer som muligt, og det kan du blive på flere forskellige måder:
- Kort og godt et kontant beløb
- Forplejning til alle deltagere
- Forfriskninger, sodavand, kaffe, frugt, vand, etc.
(evt. kunne du lave nogle vandflasker med dit logo på) - Markedsføringsmateriale (bannere i forskellige størrelser (til web))
Fordele for sponsorer
Vi kan tilbyde sponsorere:
- at de bliver nævnt på hjemmesiden som sponsorer.
- at de får deres logo på trykte bannere, der vil hænge ved de forskellige foredrag
(jo flere penge du sponsorerer med, jo større bliver dit logo på bannerne) - mulighed for at opsætte en stand, hvor de kan udlevere markedsføringsmateriale til deltagere
Har du lyst til at sponsorere, kan du kontakte:
Brian Brandt : brian (snabela) wpdk.dk
Mark Gazel : markgazel (snabela) gmail.com