WordPress 2.5 er just udkommet (et endeligt release af den danske oversættelse er liiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiige på trapperne) og allerede nu kan du høre Matt Mullenweg (som er manden, der oprindeligt står bag WordPress) tale om, hvad der kommer til at ske i WordPress 2.6.
Tag-arkiv: Udgivelser
2.5 er her!
Den endelige version af WordPress 2.5 er nu kommet. Der er ikke så meget andet at sige, end at den engelske version kan hentes på wordpress.org.
Den danske version kan nok forventes inden for et par dage.
2.5 Release Candidate 3 er ude
Som Henrik Buchwald så rigtig skriver i en kommentar så er Release Candidate 3 (RC3) ude.
Der er endnu ingen beskrivelse af ændringerne i RC3, men du kan hente den på følgende adresse:
http://wordpress.org/wordpress-2.5-RC3.zip
Bemærk: Som med de andre release candidates bliver denne ikke oversat til dansk. Løber du ind i problemer, henvises der til vores (og jeres) support-forum.
Ny widget-styring i WordPress 2.5
Jeg har netop begået et blogindlæg på min engelsksprogede blog om det nye widget-system, som formentlig kommer med i WordPress 2.5, og som pt. figurerer i den seneste build.
Nyt er blandt andet, at man kan tilføje lige så mange widgets af én type, som man vil.
Til dem der bare vil kigge, har jeg taget et screenshot (se stor udgave).
Det ser godt ud! 🙂
WordPress 2.3 på dansk
Så er den nyeste udgave af WordPress klar. Også på dansk. Dette er en stor opdatering, som både laver substantielle rettelser i databasen, dræber nogle nasty insekter og giver dig nye funktioner. Det betyder også, at den måske ikke virker sammen med nogle bestemte plugins og temaer, så giv dig god tid til denne opdatering.
Først og fremmest skal du lave backups af både dine filer og din database. Især databasen er vigtig, så sæt dig ind i, hvordan man gør (via plugin) i stedet for bare at tænke “det går sgu nok”. Det gør det med meget stor sandsynlighed, men tiden til backup er tid givet godt ud.
De tre ting, der vil være de mest åbenlyse forbedringer, er to globalt set meget efterspurgte features. I det daglige vil den nye indbyggede mulighed for tags være primær kilde til glæde (og ganske givet frustrationer hos folk, der er vant til tag-systemer, der kan tusinde flere ting end den nu indbyggede). Der er selvfølgelig også allerede en guide til, hvordan du gør dit tema klar til tags. Derudover er der nu indbygget en funktion, der fortæller dig, om der er opdateringer til dine plugins (se også listen over kompatible plugins). Det er selvfølgelig især lækkert for tåber som mig selv, der har et hav af plugins installeret, men det er helt sikkert noget alle kan bruge.
Som noget nyt har jeg også tilføjet dansk stavekontrol, hvilket forhåbentlig også kan blive brugbart for de fleste (har i hvert fald tidligere været både pr. e-mail og i forumet). Danskificeringen af WYSIWYG-editoren står efterhånden for ca. en tredjedel af arbejdet med oversættelsen, så hjælp meget gerne med den – det er ganske givet knapperne deri, der er dårligst oversat.
Men nu til opdateringen. Sådan gør du, når det er en af de store opdateringer, som det er denne gang:
- Lav backup af filer
- Lav backup af database
- Hent WordPress 2.3 på dansk (eller engelsk, selvfølgelig)
- Deaktiver alle dine plugins
- Skift til standardtema
- Overskriv filerne på serveren
- Gå til dinblog.dk/wp-admin
- Følg instruktionerne
- Opdater plugins (og nyd at WP fortæller dig hvilke)
- Opdater dit tema
Derefter kan du først skifte til det tema, du normalt bruger, og derefter aktivere dine plugins – et ad gangen. Held og lykke med det, og husk at vi holder WordPress DK Meetup 2.3 den 7. oktober, hvis du gerne vil have hjælp til opdateringen.
Rettelser til oversættelsen må meget gerne skrives her, men supportspørgsmål bør stilles i supportforumet, hvor mange flere vil få glæde af svarene.
God opdatering!
WordPress 2.1.1 & 2.0.9 på dansk udgivet
Så er det igen blevet tid til opdateringer og med version 2.1 blev der to forskellige udgivelser at holde styr på. Hvis du er fresh, bør du bruge 2.1.1, men hvis du stadig har brug for plugins eller temaer, der ikke understøttes af 2.1-serien eller hvis din database eksempelvis ikke er ny nok, bør du opdatere til 2.0.9.
Opdatering sker som altid på følgende måde:
- Lav backup af både filer og database
- Deaktiver alle plugins (og skift evt. til standardtema)
- Hent den nyeste udgave
- Overskriv de gamle filer med den nye version
- Gå til dinblog.dk/wp-admin
Voila.
WordPress 2.1 på dansk er klar
Download WordPress 2.1 på dansk
Langt om længe er WordPress 2.1 “Ella” udgivet. Først og fremmest skal det siges, at der denne gang er tale om virkelige forbedringer. Ikke bare en omgang sikkerhedsopdateringer eller bug-dræbere. Der er MANGE ændringer – heriblandt nye funktionaliteter, væsentlige forbedringer og mere end 550 rettelser.
Dernæst: Tænk dig om før du opdaterer og vær sikker på at følge opdateringsinstruktionerne. Der er flere vigtige ændringer i databasen, så hvis uheldet er ude, kan din side komme til at ligne noget, der ikke lugter synderligt meget af forbedringer. Hvis du ikke er teknokrat, kan du evt. komme forbi til WordPress DK Meetup i stedet og få hjælp af såkaldte kendere.
WordPress 2.0.7 på gaden
Jo jo, den er god nok. Der er fundet en sikerhedsfejl i version 2.0.6. Sammen med feed-problemet gav det WordPress-udviklerne en god grund til igen at udgive en ny version. Da der er tale om meget få rettelser, har jeg pakket en lille .zip med kun de rettede filer. Sidstnævnte er kun til folk, der allerede kører WordPress 2.0.6!
Opdater til 2.0.7 fra 2.0.x:
- Hent WordPress 2.0.7 på dansk
- Udpak filen
- Upload til din server
- Gå til /wp-admin/upgrade.php
Opdater til 2.0.7 fra 2.0.6:
- Hent opdateringsfilen
- Udpak filen
- Upload til din server
WordPress 2.1 kommer senere i denne måned, men sørg for at opdatere til 2.0.7 med det samme. Det kan sagtens betale sig – og 2.1 kommer med store ændringer, som du måske ikke har lyst til at prøve med det samme. Læg i øvrigt også mærke til, at 2.0.x-serien vil blive understøttet i nogle år endnu, selv om 2.1 kommer på banen.
Insekt i WordPress 2.0.6
Der er desværre også en fejl i denne udgave af WordPress. Ikke desto mindre er der så substantielle sikkerhedsrettelser, at ALLE bør opdatere. Jo hurtigere, jo bedre.
Fejlen er opstået i forbindelse med rettelsen af fejlen i WordPress 2.0.5. Denne gang er det brugere af FeedBurner, der kan blive ramt. Der skal en del forskellige hændelser til for at trigge fejlen, så den slap gennem testkørernes ellers meget skarpe øjne.
Jeg har været så Rasmus Modsat, at jeg i den danske version nu har rettet den officielle udgave af WordPress 2.0.6. Det vil sige, at hvis du downloader den danske version efter lørdag den 6. januar klokken 17:20, er problemet allerede fikset for dig. Det er måske nok dårlig stil at rette i et program uden at opversionere, men det har jeg nu alligevel valgt.
For jer, der allerede har opdateret til 2.0.6, er den nemme, ikke-nørdede løsning at hente en rettet udgave af filen /wp-includes/functions.php. Sørg for at trykke på “Download” oppe i venstre hjørne, når du skal hente filen! Læs resten
WordPress 2.0.5 på dansk
Den danske udgave af verdens bedste blog-platform er nu klar i version 2.0.5. Der er hovedsageligt tale om bug-rettelser og sikkerhedsopdateringer, så det er en rigtig god idé at opdatere.
Hent den nyeste version på download-siden.