Lær at lave en hjemmeside

Som flere af denne sides læsere vil vide, så er WordPress noget af det nemmeste i hele verden at lege med. Og det er der heldigvis også andre, der ved.

Et rigtig godt eksempel er Netnavigator, som jeg for nyligt blev opmærksom på (tak, pings 🙂 ). På kurset “Netnavigator 2” lærer nogle af Fredericias mindre computerkyndige at lave en hjemmeside. Ved hjælp af den danske udgave af WordPress, selvfølgelig. Og det er da nu alligevel sjældent, at jeg bliver så glad for at se nogen bruge WPDK. En nørd har masser af muligheder, fordi han (oftest han, i hvert fald) forstår engelsk, forstår nettet og forstår alle de tekniske betegnelser. Han kan dermed selv trevle nettet igennem for at finde den helt perfekte bloggingplatform.

Jeg syntes det lød spændende, så jeg kontaktede dem, og med lynets hast havde Lisbeth Vingum Jensen svaret mig:

Netnavigator er et kommunalt tilbud, udviklet af VUC og Fredericia Bibliotek, og dermed non-profit. Formålet er at være med til at gøre kommunens indbyggere til gode netborgere. Vores kurser henvender sig til begyndere, og de fleste kursister er seniorer. Netnavigator 1 har vi kørt i 5 år, mens vi udviklede Netnavigator 2 sidste efterår, da mange af vores kursister efterspurgte en fortsættelse. Kurserne er er efterhånden blevet et tilløbsstykke, vi må gang på gang dublere dem.

Her har vi altså blandt andet at gøre med hr. og fru Danmark, som også får adgang til at lave en hjemmeside. De lærer at dele tanker, dele deres billeder og i det hele taget bliver fortrolige med kommunikation online. Og det på en enkelt aften, såmænd. Yay!

Godt gået Fredericia! Vi er stolte af at hjælpe jeres borgere til at blive mere fortrolige med internettet 🙂

7 tanker om "Lær at lave en hjemmeside"

  1. Janus

    Jeg har udarbejdet det modul i Netnavigator, hvor folk prøver kræfter med WordPress (og arbejder stadig på at finpudse det).
    Jeg har afholdt kurset 2-3 gange nu og har set nogle rigtig gode aha-oplevelser, når folk har opdaget, hvor let det er for dem at lægge noget på nettet. Det må være en succes, når nogle af kursisterne smutter langt ud over det planlagte og giver sig til at rode med de forskellige indstillinger i systemet – og det så endda virker 🙂
    Det havde dog været fuldstændig umuligt uden den danske oversættelse (som jeg også selv bruger privat), så thumbs up!

    Svar
  2. Isak

    I WordPress 2.1 har vi fået muligheden for at fjerne bloggen fra forsiden. Det bringer WordPress et godt stykke tættere på ikke bare at være det bedste bloggingsystem, men også det bedste CMS.

    For mig at se må det næste logiske skridt være, at bloggingdelen af WP bliver helt frivillig. Dette ville gøre WP til det bedste open source CMS også. (Hvornår) mon det kommer?

    Svar
  3. René Forfatter

    @Janus: Der er godt at høre. Keep it up 🙂

    @Isak: Nej, det kommer ikke. Den dag, hvor det ikke lænegere er et blog-værktøj men et CMS, der kalder de det helt sikkert noget andet. WordPress er lavet til, for og af bloggere…

    Svar
  4. Mark

    @Isak: Der er ingen grund til at lave WP til et alm. cms. Det kan man allerede, og så får man nogle kedelige visitkort hjemmesider. Jeg har selv lavet et par stykker.

    WP’s styrke er den blærede funktionalitet, der gemmes sig under motorhjelmen. Trackbacks, pingbacks, permalinks, feeds, kommentarmuligheden og Akismet osv.

    Der findes masser af andre cms’er, Joomla, hvis det skal være en portal, cmssimple, hvis det skal være rigtig simpelt, og der får du et klassisk produkt.

    WordPress ligger et sted midt imellem, men kan så meget mere og giver en hel ny måde både at tænke og bruge hjemmesider på, som helt klart er den vej internettet er på vej hen.

    Svar
  5. Helle

    Hej. Jeg vil gerne lave en wordpress hjemmeside. Hvor går jeg ind først for at starte?
    Og derefter? ……
    På forhånd tak. Mvh. Helle.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *