Du skal være opmærksom på at billeder du uploader til Wordpress bliver kopieret i ca 3 størrelser: Miniaturestørrelse, Medium størrelse, og Stor størrelse.
Disse størrelser er defineret i dine indstillinger Kontrolpanel/indstillinger/medier.
Jeg skriver ca. fordi mindre billeder ikke bliver forstørret og fordi f.eks. woocommerce anvender flere billedformater: woocommerce_thumbnail, woocommerce_single, woocommerce_gallery_thumbnail.
Mange temaer anvender begreberne "Miniaturestørrelse, Medium størrelse, og Stor størrelse" når de opbygger siden men, hvis billed-formatet ikke er korrekt, så vil original billedet blive brugt. Nogle temaer definerer også egne billed-formater.
Det er derfor vigtigt at medie-indstillingerne i kontrolpanelet er tilpasset temaet.
Jeg vælger som udgangspunkt at oploade originalbilleder og så lade Wordpress generere kopier.
(Jeg ville have vist, hvilken plugin jeg bruger når jeg skifter tema og dermed skal redefinere og opdatere billedformaterne men, Wordpress siger at den er outdated, så jeg følger med i, hvad andre anbefaler.)