Hej!
Jeg håber nogle herinde kan hjælpe mig eller har lidt forslag til, hvad der er gået galt på min blog. Jeg er hosted hos meebox og har 30gb trafik til rådighed i måneden. Jeg bruger photobucket til mine billeder og bruger så html-koden derfra i mine indlæg. Men det ser ud til, at mine billeder fylder rigtig meget ved indlæsningen af siden!
Hele problemet startede for et par dage siden, hvor jeg uploadede en ny baggrund under udseende -> baggrund. Min trafik for resten af måneden blev brugt lynhurtigt til trods for maks 100 besøg om dagen. Der blev faktisk brugt 6gb på 13 timer. Jeg fik vejledning hos meebox om, at det nok var mine billeder, der fyldte for meget, og at jeg måtte have lavet en ændring, som havde skabt et problem. Så jeg fjernede alle billeder lagt op de pågældende dage via filezilla. Meebox åbnede op for siden igen, men den mængde trafik, de var så søde at give mig her inden d. 1. blev brugt lynhurtigt. Stadigvæk, og til trods for at de billeder, jeg havde under mistanke er fjernet! De 810 mb, jeg fik som ekstra blev brugt på 1,5 time.
Er der nogen herinde, som har et bud på, hvad der er sket, og hvad der evt. forårsager problemet? Jeg har brugt http://tools.pingdom.com/ til at tjekke siden, da de hos meebox sagde, at den bruger 15 mb hver gang, den indlæses. Men det tal kan jeg ikke se. Jeg er nybegynder på feltet, og det bekymrer mig, at min trafik, som jeg betaler for, og som normalt er (meget!) mere end rigeligt pludselig forsvinder, før jeg når at gøre noget.
Derfor vil jeg gerne havde rettet op på problemet hurtigst muligt, og derfor har jeg brug for hjælp hurtigt, så de 30 gb jeg får igen ved midnat (d.1. i måneden) ikke forsvinder lige så hurtigt!
Med håb om hjælp og på forhånd tak
- Anne