Hejsa.
Jeg driver en webshop med Woocommerce systemet og kunne godt tænke mig at integrere Post Danmarks pakkelabel system, Pacsoft Online, så man ved et enkelt klik kan printe labels til forsendelsesadresser. Pt. taster jeg adresser samt ordrenumre manuelt ind i Pacsoft Online, men det ville spare en masse tid med muligheden for at printe dem direkte, når informationerne er tilgængelige.
Hvordan griber jeg mig eventuelt ad med at lave en sådan integration selv? Jeg ved, at webshopsystemet, Magento, allerede har denne integration, og jeg kunne forestille mig, at jeg skal rode med Pacsoft Online API e.lign? Nogen der kan hjælpe mig i gang?
Jeg er klar over, at dette måske nærmere er en betalt opgave, som jeg skal hyre en udvikler til, men jeg har selv rodet lidt med php osv. og tænkte, at jeg kan give det et forsøg. Måske er der allerede nogen, som har arbejdet på tilsvarende?