@Gitte:
Hvis du har brugt Frontpage, så ved du (hårdt sagt) ikke noget om html/css. Microsoft og deres Frontpage laver noget snavs, selvom det virker, så er det noget værre koderod og formodentlig ca. 3 år bagefter de gængse standarder og konventioner.
Du skal ikke trække en WordPress template ind i Frontpage. Det kan kun gå galt.
Sæt dig ind i hvordan WordPress' temafiler er skruet sammen og væn dig til at kikke på koden. Den er, som regel, meget simpel. Brug evt. det gamle standardtema Kubrick. Brug Notepad++ til at arbejde med filerne. Så får du lidt farve på koderne. Det gør det nemmere at bruge.
Du kan ikke bruge en Wysiwyg-editor til at lave WordPress templates. Så skal du have noget lokalserver kørende og det har jeg personligt aldrig gidet. Firebug til Firefox og Dreamweaver i kodevisning har været alt rigeligt.
Men du er nødt til at gå væk fra at tænke peg-og-klik, hvis du vil designe. Hvis du vil bruge peg-og-klik, så hold dig til temaer, såsom Weaver eller lign.
Jeg har skrevet en overordnet guide til en typisk WordPress skabelon:
http://wordpress.dk/forum/topic/html-gt-wordpress-hj%c3%a6lp#post-493
Den fortæller lidt om opbygningen af et tema. Det er forholdsvis enkelt, men det er klart, hvis du piller lidt ved php-koden på den forkerte måde, så går det galt. Php er følsomt. Et forkert tegn, så virker det ikke. Html er mere taknemmeligt. Men som jeg har sagt tit. Du skal ikke bruge eller kunne php for at lave design i WordPress. Du skal bare vide, det er der, og hvad det gør.
Men, som sagt, så skal du tænke WordPress helt anderledes og tænke det rigtigt fra starten, dvs. hvordan virker html/css.