Hey
Jeg er relativ ny inden for WP, så bær over med mig, hvis spørgsmålet er tåbeligt.
Jeg har netop tilføjet temaet The Morning After (TMA) (Se det her: http://themasterplan.in/wp-content/uploads/2007/09/home_preview_themorningafte.png Det er sweeet)
Temaet kører sådan set virkelig godt. Det er nemt at sætte op, nemt at bruge og jeg synes, det ser godt ud. Der er bare en lille ting, der irriterer mig.
En af de ting, der fungerer rigtig godt ved TMA, er, du kan sætte et lille billede på artiklen på forsiden. På dette tema fungerer det ved hjælp af Custom Fields. Og her må jeg tilstå, at mine evner begynder at svigte mig. Jeg forstår simpelthen ikke Custom Fields. Jeg kan sagtens finde ud af, at sætte thumbnail-billede på hver artikel, så det kan ses på forsiden. Det gøres ganske simpelt ved at lave en custom field på den nye post og kalde KEY for featured_home_img og VALUE for navnet på billedet, jeg ønsker at bruge.
Det er sådan set ligetil. Men det er samtidig ret besværligt, hvis man ofte udskifter historierne på forsiden. For i øjeblikket er jeg nødt til at tilføje custom field på alle nye indlæg.
Det optimale ville være, hvis man kunne tildele en custom field fast til en kategori. På den måde kunne man have et billede, som automatisk blev koblet på ALLE artikler inden for en bestemt kategori.
Det bør være muligt, men er der nogen, der ved, hvordan man kan kringle den eller evt kender et godt sted, hvis man skal forstå Custom Fields. For i øjeblikket har jeg svært ved at forstå dem...
Alt godt!