Jeg mener bare, at WordPress danner din side ved at hive ting ind fra databasen. F.eks. en dynamisk liste over sider, links eller kategorier.
Siderne hentes med tag'et wp_list_pages og det kan gøres efter temmelig mange parametre. Skal listen sorteres efter ID, Titel, oprettelsesdato, stigende, faldende osv. Det hele står i codex'et med eksempler og er ganske nemt at justere så det bliver lige, som du vil have det.
En parameter er også lave 'include' eller 'exclude' på nogle sider. Det vil sige at der i listen udelukkes nogle sider eller kun listes nogle bestemte sider.
Om du så vælger at gøre det i selve tagget i en tema-fil eller i en widget er sådan set underordnet. Widgets kan ikke indstilles lige så præcist, men 'exclude" parameteren kan bruges.
Min pointe er at plugins er gode til at give WordPress nogle nye muligheder, f.eks. en kontaktformular, men det er lidt uhensigtsmæssigt at bruge fordi man vil have noget peg-og-klik til noget som tager 10 sek. at rette i en tema-fil. Temaet laver man en gang for alle eller retter ikke i det på daglig basis.