Kære alle.
Først: jeg tror ikke det er webhotellet. Vi har et Pro webhotel, med 256MB memory limit og hele moletjavsen.
Nå,
Jeg har fået opgaven med at prøve at opsætte en ny platform. Jeg pressede Mark lidt for det, også fordi jeg synes at vi kunne gøre det meget bedre fremadrettet (og så var jeg selv møgtræt af hastighedsproblemerne)...
Med hensyn til import af data fra gammelt forum (dette forum) - vi har ikke lagt os 100% fast, men hælder til at lade være - det gamle forum vil stadig være synligt og søgbart. Man vil jo så stadig kunne søge ALT det man har lyst til.
OSS: copy/paste ? - i forhold til den indsats vi laver i øjeblikket med at opbygge et multisite, kigge på nyt forum og muligheder i både den ene og anden retning, er det vel muligt til en vis grad ?
Men 95%-99% af indlæggene er ens, samme spørgsmål på forskellige måder. Samme svar, på forskellig måde, med forskellig grad af frustration over, at folk ikke søger i gamle spørgsmål først (eller på google eller på wordpress codex'et).
Vi søsætter ikke noget, før vi lige har vendt det hele igen. Men jeg kan fortælle, at sandkassen allerede er igang med at blive fyldt op - jeg arbejder benhårdt på sagen :-)
Giv os nu lige chancen. I øjeblikket kører vi på et gammelt setup, der fungerer periodisk ustabilt og "vakkelvorent". Jeg tror måske at det er fra 2006, godt nok opdateret osv. hen ad vejen, men alligevel..... Lad os nu få en ny, hurtig, stabil platform igangsat, som fremviser WordPress på den bedst tænkelige måde !
Hvad siger I ?
P.S. Til steffens indlæg med hensyn til at de gamle indlæg skulle være rygraden i dette forum. Jeg synes faktisk rygraden er de 10-20 mennesker, der dagligt svarer på indlæggene herinde. Herunder Steffen .... Steffen, det er menneskene herinde, der er rygraden. Se f.eks. på det danske Joomla forum, som er det største lokalt-sprog forum overhovedet i Joomla verdenen (altså ikke medregnet den engelsk-sprogede del). Det er på grund af en masse mennesker, der dagligt kommer forbi forummet og svarer på indlæg. DET er rygraden, efter min mening - også i dette forum :-)