Det kan widgets jo nærmest også være, hvis man bruger dem ordentligt.
Widgets og plugins bruger i hvert fald dele af den samme logik, nemlig hooks (actions og filters). De griber fat i de hooks der allerede er i WordPress (og eventuelt i temaet, hvis det er en dygtig udvikler vi har med at gøre) og tilføjer deres indhold der. Det samme gør plugins jo :-) Så det er ikke så langt fra.
Et lille eksempel kunne være, hvis jeg vil registrere et nyt widget-område et sted, så gør jeg det i min functions.php med en action og så kan jeg bruge conditional tags og capabilities til at målrette indholdet i den pågældende widget, således at det er unikt baseret på hvem der ser det.
En væsentlig forskel på Widgets og plugins er, at med widgets, så er du altid sikker på at det bliver vedligeholdt i core, det er du ikke med plugins, som jo kan være pivåbne for sikkerhedsproblemer uden at det bliver fixet af plugin-udvikleren.
Angående AnnC's problem: (i en helt anden tråd)
Jeg vidste ikke, at det handlede om at udfordre hinanden herinde!
Der er vel flere veje at gå her.
- Enten skal hun deaktivere noget via en remove_action i sin functions.php, men jeg er ikke koder, så jeg kan ikke lure hvad.
- Eller hun skal smide dette ind i sit stylesheet:
.widgettitle {
display: none;
}
- Eller hun kunne jo prøve at taste space i overskriftfeltet :-)
Men det er for mig at se ikke et widget-problem, men et tema "problem". Men skal vi ikke gå efter bolden, eller skal det handle om manden? For jeg vil synes det er synd, hvis WordPress' fantastiske muligheder skal dømmes ud fra mine begrænsede evner til at kode!