Jeg har lavet rav i den. Inde i indstillinger ændrede jeg adressen fra http til https - uden på forhånd at have sat mig ind i, hvad det egentlig betød. Det var tilsyneladende dumt, for nu er siden pludselig ikke tilgængelig og jeg kan ikke komme ind i wp-admin området :-(
Når jeg taster adressen, kommer først en side, der fortæller, at forbindelsen ikke er privat. Herfra kan jeg ikke komme videre. Hvis jeg vælger "avanceret" og klikker på "fortsæt til nannaheydorn.dk (usikker)", kommer en fejlside, hvor der står "Denne side virker ikke - nannaheydorn.dk omdirigerede dig for mange gange. Prøv at rydde cookies" (Det sidste har jeg gjort, det sker der ikke noget ved.)
Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvordan jeg kommer videre. Går ud fra, jeg skal have ændret tilbage til http, men hvordan kan jeg det, når jeg ikke kan komme ind i admin-området?
KH Nanna