Hej Helle
Ordentlig omgang du har været uheldig at ryge ud i. Så uheldig er man heldigvis ikke normalt.
For at få ryddet ordentligt op en gang for alle, ville jeg, hvis jeg var dig, også skifte webhotel.
Du nævner her i tråden på et tidspunkt at du også løber ind i en fejl som skyldes at One.com vælger ikke at tildele deres kunder en ret høj PHP Memory Limit (Fatal error: Allowed memory size of 25165824 bytes exhausted).
Jeg aner ikke hvorfor One.com ikke ordner det problem for alle deres kunder, men det kan eller vil de altså ikke.
Når landet ligger sådan med både memory limit og problemer med angreb, er der efter min mening gode grunde til at tage besværet med at flytte det hele til en ny udbyder.
I den prisklasse synes jeg du skal vælge gigahost.dk eller unoeuro.com - begge kører godt med Wordpress. Surftown kunne også være et bud, men der skal du huske at installere Wordpress via deres kontrolpanel i stedet for via FTP, hvis alt skal spille.
Når du skifter webhotel, bør du:
-Starte med at downloade en fuld kopi af FTPen på din nuværende installation. Tag også en backup af databasen.
-Inde i admin skal du eksportere dine indlæg som en xml fil.
-Under oprettelsen af webhotel så sørg for at alle dine passwords til ftp og database er voldsomt svære. Du behøver ikke selv at kunne huske dem. Du kan i stedet skrive dem ned et sikkert sted.
-Når du installerer Wordpress på det nye webhotel så gør du det som en ren installation fra starten. Husk at slette admin-brugeren som det første derefter og lave en ny (med nyt login og kode som Thomas nævner).
-Upload mappen, uploads, som ligger i mappen wp-content fra din lokale kopi til FTPen.
-Importer dine indlæg fra xml-filen (sidste mulighed når du er inde under Importer i admin)
-Download dit valgte tema igen fra frisk og installer det.
Og så skulle det køre igen.