Så kom jeg hjem til min egen pc.
Jeg har nu downloadet dit tema, og jeg får den samme fejl som du, når jeg åbner sprogfilen en_GB.po med poEdit.
Det er egentlig ikke den rigtige måde at lave en ny oversættelse på ved blot at kopiere/omdøbe en .po fil. Den rigtige måde at lave et nyt katalog og scanne alle filerne, hvis ikke temaet indeholder en .po-template.
Jeg har forsøgt at lave et nyt katalog fra bunden af i poEdit, men et eller andet går galt, for jeg får kun indlæst første del af den problematiske linje til oversættelse.
Min brug af poEdit er efterhånden lidt rusten, da jeg nu stort set kun bruger CodeStyling Localization.
I CodeStyling Localization havde jeg ingen problemer med at oversætte linien: item/items
Sådan kan du overføre og arbejde videre med din oversættelse i online:
1) installer og aktiver plugin Codestyle Localisation
2) upload din delvis færdige oversættelse til det rigtige sted i dit tema og med det rigtige navn (da_DK.po)
3) Åbn dit administrationspanel og gå til Kontrolpanel > Værktøjer > Lokalisering
4) Rul ned ad siden til du finder dit tema.
5) Ved det danske flag: klik på "Scan igen" og derefter på "Skan nu" og "færdig"
6) Klik på "Rediger" ud for det danske flag.
7) Vælg "Not Translated"
8) Klik på "Rediger" udfor den første tekst du vil oversætte og følg derefter instruktionen
9) når de ønskede tekster er oversat så klik på "generér mo-fil" øverst på siden
Husk at tage backup af dit arbejde, da din oversættelse ellers forsvinder ved næste opdatering.