Nu er jeg med. Udmærket forklaring. Og faktisk relevant at spørge om hos wppolyglots, så det vil jeg gøre.
Der er skam ikke nogen, der er ligeglade. Når jeg jeg bygger pakken på da.wordpress.org, så sker det herfra:
http://wordpress.dk/wp-content/uploads/2011/01/da-org-packagebuilding.jpg
Der sker sådan set bare det, at den hiver sprogfilerne fra svn repository og laver en languages-mappe i wp-content (med de danske .mo/.po), samt smider de danske udgaver af setup-config.php, wp-config.php, licens.html og readme.html.
Disse har jeg klargjort og uploadet til svn først. I version 3.1 har de faktisk ændret i de andre filer også (har jeg hørt) og dem kan jeg ikke lave, før 3.1 frigives, og de er dødbesværlige at oversætte. Jeg tjekker altid om der er sket ændringer, men det er ikke hver gang. Heldigvis.
Jeg har også eksporteret .po-filen fra GlotPress (efter alle strenge er oversat), genereret en .mo-fil og lige tjekket om alle strenge er med. Jeg har oplevet en enkelt streng, der manglede, men ikke ikke andet. Og derefter uploadet dem til svn. Jeg kan desværre ikke bygge dem direkte fra GlotPress, men med tiden er det selvfølgelig meningen, da det er det smarteste.
Så det er i korte træk proceduren. Og pakken fra da.wordpress.org er selvfølgelig den, der hentes af de danske installationer, når der laves autoopdatering. Men den kan selvfølgelig også downloades. Ganske smart og som det fremgår, så bruger jeg bare nogle værktøjer, der er gjort klar til mig og de andre polyglotere.
Dermed ikke sagt, at man ikke skal koncentrere sig og have tungen lige i munden, men min indflydelse på, hvordan tingene skrues sammen er ikke så stor. Og rygraden i det er strengene fra GlotPress. Heldigvis.
Så jeg har ingen forklaring på, hvorfor nogle strenge synes at mangle, mens andre dukker op igen. Men jeg har en formodning om, at der sker noget deployment fra trac til GlotPress og at sprogstrengene ikke altid er synkroniseret med koden, selvom det lyder underligt. Som sagt vil jeg spørge.