Nydelig blog du har der - måske jeg skal mingle lidt med den skabelon på et tidspunkt. Jeg synes det er fedt at du skriver om de enekelte funktioner, hvad de hedder etc.
Det tema er skamtilrettet vil jeg lige tilføje. En vis viden om de enkelte funktioner er essentielt og egentlig ikke særligt indviklet.
Det lyder egentlig logisk når du forklarer det på den måde. Jeg har nok haft en tendens til at blande kategorier og tags sammen, har ikke helt kunnet skelne mellem dem...tags er nøgleord i selve indlæggene og indlægget ligger i en given kategori - like that? Jeg har vist kørt for meget rundt i det....har 'tonsvis' af af kategorier, hvilket er helt skørt...[griner af mig selv]:)
Kategorier er nærmest hierarkiske, mens tags går mere på tværs af kategorierne, men mange synes det er to sider af samme sag. Det hele handler om, hvordan det bruges. Nogle har mange kategorier og få tags. Andre gør det omvendt.
Din 'Hvad laver jeg' hvad er det? Endnu en blog du bruger til situationsrapporter?
Det er min Facebook status, jeg henter ind der med et plygin.
Jeg bruger en template som har flytbare bokse (dbx)...og den understøtter ikke plugin som 'costumize theme' etc...så det med at placere dem hhv. som header eller sidebar, har jeg ikke lige en anelse om, hvordan gøres. Det er måske under 'temaredigering', eller skal jeg bruge et externt program til det?
Det er lidt forskelligt, hvordan temaerne er skruet sammen. Nogle har peg-og-klik-muligheder for tilretning, men jeg foretrækker at ændre i temafilerne manuelt.
Hvis du virkelig vil tilrette dit tema, så skal du sætte dig ind i de typiske templates:
http://codex.wordpress.org/Stepping_Into_Templates
En WordPress index-template ser typisk således ud:
<?php get_header(); ?>
<?php get_sidebar(); ?>
Noget indhold.
<?php comments_template(); ?>
<?php get_footer(); ?>
header, sidebar, comments og footer findes i filerne header.php, sidebar.php, comments.php og footer.php.
Derudover findes en række templates, der minder om index.php, men har nogle ekstra ting eller mangler nogle. I page.php har man typisk fjernet tidsstempler og commments. I archive.php lister f.eks. kun indlæg fra en bestemt kategori. Kik på filerne til standardtemaet og se hvilke templates, der findes.
Du kan redigere det hele i administrationen under temaredigering, men det kræver, at tema-mappen er sat til CHMOD 755. Så vidt jeg husker. Jeg bruger det aldrig.
Personligt foretrækker jeg at gøre det lokalt og så uploade filerne bagefter. Til det formål er Wordpad udmærket og Notepad++ bedre endnu, da det farver koden, så det er nemmere at se, om koden er rigtig.