Nu har jeg 5-6 gange oplevet at jeg blev mødt af "den berømte 5-minutters installation" når jeg besøgte min side. Det der sker er at min wp_options bliver markeret som "i brug" når jeg kigger via phpMyAdmin (hvilket WP så opfanger som om den ikke er installeret endnu) - hvis jeg vælger at reparere tabellen, går problemet væk ... til næste gang.
Jeg kunne godt tænke mig at slippe helt for problemet - er der nogen der har et bud på hvad der forårsager det, eller hvordan jeg kunne finde ud af det?
Det er sandsynligt at det er et plugin der gør knuder, men de er allesammen i brug i forhold til sidens funktionalitet, og fejlene kommer alligevel så sjældent at jeg nødigt vil deaktivere nogle af dem, med mindre jeg har stærke indicier for at gøre det.
En anden mulighed jeg kan tænke mig er, at min wp_options er blevet for stor og fyldt med gamle options fra plugins og temaer, som jeg slet ikke bruger mere - hvilket igen kunne give problemer i forhold til at indlæge tabellen i hukommelsen.
Er der nogle af jer der har andre bud eller - endnu bedre - løsningsforslag? Jeg er ved at være der, hvor jeg laver et cronjob, der reparerer wp_options en gang hvert femte minut, men det er jo heller ikke sagen. Help me, Obi Wan Kenobi. You're my only hope!