@Michael:
Der skal en del mere til at skifte forum, end at du savner en funktion. Hvis du ser i sidefoden, så er der udgivet 22.000 indlæg, inden du dukkede op, over en periode på næsten fire år. I øvrigt viser din sammenligning da kun at bbPress i version 1.0 er på højde med de to andre, der ligger på den anden side af version tre.
Når det er sagt, så savner jeg skam også den funktion. Det er blevet forsøgt implementeret:
http://wordpress.dk/forum/topic/rene-kan-vi-ikke-pr%C3%B8ve-med-et-subscribe-to-topic-plugin-her-pa-forumet#post-12285
Og det er selvfølgelig ekstra irriterende, da det har været standarden på wordpress.com i et par år:
http://en.blog.wordpress.com/2009/01/09/subscribe-to-comments/
Men om ikke andet, så har jeg kikket på det igen og kontaktet udbyderen, så det kan være, jeg får det til at spille, men det driller stadig lidt. Ikke e-mail-funktionen, men oprettelsen af tabellerne i databasen. Lige nu i hvert fald.
Når det er sagt, så vil selvfølgelig være nærmest utænkeligt at bruge andet end bbPress på wordpress.dk, da både WordPress og bbPress er startet af Matt Mullenwegg og til dagligt videreudvikles af folkene fra Automattic og en masse frivillige Open Source entusiaster. Og der er flere andre grunde til, at det vil være decideret tåbeligt.
Der ser ikke sådan ud, men WordPress og bbPress' brugerbase er integreret her på wordpress.dk og har altid været det. Det vil sige, at alle der er oprettet i forummet også er oprette på wordpress.dk og - i princippet - kan skrive indlæg og hjælpe med at vedligeholde siden.
Derudover har jeg planer om at gøre wordpress.dk til en Multisite installation og oprette underwebsteder med nogle teamblogs inspireret disse:
http://wppolyglots.wordpress.com/
http://wordcamphowto.wordpress.com/
http://wpdevel.wordpress.com/
Det er simpelthen WordPress-måden at gøre den slags på.
Som en sidste ting, så går udviklingen mod at tingene bliver mere integrerede. WordPress og WordPress MU er nu den samme pakke og BuddyPress er et plugin. Mens dette skrives er bbPress ved at blive gjort til et plugin. Og Gravatar er dybt integreret ind i det hele.
Grunden til dette er naturligvis, at du med én installation har adgang til hele paletten af muligheder. Uanset om du bare vil køre WordPress eller WordPress med bbPress eller WordPress Multisite. Valget af dit, men dine brugere skal kun oprettes ét sted og så kan du med peg-og-klik beslutte, hvad de skal have adgang til.
Så det er grunden til, at jeg følger udviklingen, og ikke "bare" skifter bbPress ud med et andet forum.