@Thomas
Jeg forstår udmærket din frustration og tænkte de samme tanker, både da jeg postede de andre indlæg og det sidste. Nemlig at det måske ikke er så hjælpsomt, at give to lidt modsatrettede forslag til en løsning på et problem. Eller to forskellige tilgange om du vil.
Ang. det sidste indlæg, så synes jeg også selv, at det med al tydelighed viste, at jeg nok burde kende widgets bedre inden jeg blander mig i sådan en tråd. Den har jeg taget til mig. Jeg arbejder på sagen, bl.a. foranlediget af denne tråd, men selvfølgelig også fordi widgets er kommet for at blive. Så efter at have slået mig selv lidt oven i hovedet, blev jeg simpelthen nødt til at spørge om hun havde kikket på indstillinger af widgets, da det ofte viser sig, at det er et flueben, der mangler et sted eller at brugeren ikke har opdaget lige netop sådan nogle indstillinger. Det er dog ikke det man regner med i første om gang, men verden er jo ikke perfekt og man arbejder jo i blinde, ofte uden et link til siden eller kendskab til tema, WordPress-version, host osv.
Derudover er der temaer der endnu ikke bruger widgets og widgets kan drille, fordi det er noget scripting, der kan gå i kludder en gang i mellem. På samme måde, som at wysiwyg-editoren nogen gange ikke virker uden nogen synderlig grund. En lille forklaring af, hvordan sidebaren er skruet er stadig berettiget.
En sidste ting, er, at Valdemarsro (i modsætning til en del andre), faktisk søger lidt i forummet og henter hjælp der, inden et evt. indlæg bliver postet og hun har da også tilrette standardtemaet mht. til headerbilledet osv. Ellers ville jeg ikke have foreslået, at hun tilrettede sidebaren manuelt. Også i lyset af hendes egne ord om "at være kreativ på sin blog" kan det ikke skade at forklare, at det ikke er frygteligt indviklet at tilrette sin sidebar uden widgets. Og endnu har man muligheden for at til eller fravælge widgets alt efter temperament.
Summa summarum kan det være man/jeg lige skal tage en dyb indånding sig inden man iler til med "gode råd". Og jeg vil gerne understrege, at jeg mener at din support i både denne og andre tråde er top dollar. Ingen tvivl om det.