WordPress 3.7.1 på dansk

WordPress 2011 dot dk

WordPress 3.7.1 er på gaden.

Det går virkelig hurtigt nu. WordPress 3.7.1 røg ud den 29. oktober. Fem dage efter version 3.7.1.

http://wordpress.org/news/2013/10/wordpress-3-7-1/

Til gengæld er det ikke en sikkerhedsopdatering, og den danske udgave er på plads. Så du kan jo overveje at vente til din WordPress opdateres automatisk. Det burde ske inden for et par dage. Hold øje med din indbakke.

https://make.wordpress.org/polyglots/2013/10/31/fyi-from-dd32-s-comment-on-core-p2/

WordPress 3.7 er klar

count_basie

WordPress 3.7 ‘Basie’ er opkaldt efter Count Basie.

Så blev det meget hurtigt tid til Version 3.7. Versionen før er fra 11. september 2013. Som altid er udgaven kærligt navngivet efter en en jazzmusiker. Denne gang Count Basie.

Opdatering mens du sover
Det mest bemærkelsesværdige ved denne version er, at opdateringer nu vil foregå i baggrunden. Hvis der er en sikkerhedsopdatering og f.eks. fem filer er ændret, så opdaterer WordPress selv de fem filer for dig, så din installation hele tiden er sikker. Det har allerede gjort mange nervøse. Ikke alle bryder sig om automatik. Særligt ikke dem, der har meget brugertilrettede og følsomme installationer. Der er skrevet en guide til dem. Men jeg tror på, at vi alle vil føle os meget glade og trygge ved de automatiske opdateringer i løbet af meget kort tid. Og det vil helt sikkert være funktion, der giver konkurrerende platforme baghjul.

Bedre kodeord
I version 3.7 vil der også være en bedre kodeordsmåler. Endnu en ting, der kan sikre din installation bedre. For du er jo allerede gået væk fra at bruge ‘admin’ som bruger, ikk’.

Sprogversionering optimeret
Fra nu af, så vil også sproget blive opdateret i baggrunden, så arbejdet med at klargøre en dansk pakke (og ventetiden indtil den bliver klar) vil snart være en saga blot. Du er dog stadig mere end velkommen til at give en hånd med. Det var en kæmpehjælp, at der var nogle stykker der tog sig tid til at hjælpe med at oversætte de 100+ strenge der manglede til version 3.7. Tak!

Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:

http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/

God fornøjelse med WordPress 3.7 på dansk.

Referat fra WordPress Meetup København den 30. september 2013

2013-09-30 17.38.45Til WordPress Meetup den 30. sept. hos Surftown, diskuterede vi WordCamp 2014.

Som introduktion til disse noter, skal der lige forklares forskel mellem Meetup og WordCamp, fordi nogle kendte ikke til WordCamp.

  • Meetup er de møder vi nu har om aften ca. én gang om måneden. De er uformelle, hvor vi tager nogle emner op til diskussion/præsentation/osv. og kan også snakke, netværke osv.
  • WordCamp er som en konference kun om WordPress, men den følger en model der hedder “Barcamp”, også kendt som “unconference”, hvor de deltagende driver arrangementet. Det løber over 1 eller 2 dage, og derfor skal planlægges tidsnok i forvejen så der kan skaffes lokale, sponsorer, talere og minimeres stress hos arrangørerne.

Derfor blev WordCamp bragt op som emne den 30. sept. Vi skal danne en styregruppe nu, hvis det skal holdes i foråret som “vi plejer”.
Læs resten

WordCamp Europe

wordcamp-europeDen 5. til den 7 oktober er der WordCamp Europe.

http://2013.europe.wordcamp.org/

Europa som verdensdel får simpelthen sin allerførste WordCamp. Naturligvis fordi der er så mange, seje WordPress-folk, der bor denne seje del af verden. Det hele foregår i byen Leiden.

Vi er allerede nogle stykker, der skal afsted og har planlagt at mødes, men jo flere vi er, jo bedre. Så smid en kommentar, hvis du også skal afsted. Så kan vi lave et improviseret dansk meetup dernede.

WordPress 3.6 er klar

oscar-peterson

WordPress 3.6 er navngivet efter Oscar Peterson.

Så blev det tid til version Version 3.6. Lidt forsinket, fordi en brugervenlig måde at lave indlægsformater blev droppet. Ærgerligt nok, men nogen gange må man lægge en masse energi i noget og derefter skrinlægge det. Version 3.6 kom dog tilbage på sporet og her er den så.

Som altid kærligt navngivet efter en en jazzmusiker. Denne gang Oscar Peterson.

Nyt standardtema
Det nye standardtema hedder Twenty Thirteen. Det har fokus på blogging og postformater. Det er Joen himself, der har stået for designet, og det er et rigtigt spændende tema, der kræser for både farver, ikoner og typografi. Joen har just udgivet nogle child themes, der giver nogle andre farvemuligheder. Næste standtema vil i øvrigt allerede komme senere i år, så det kommer ved årskiftet for det år, som det er navngivet efter.

Indlægsrevisioner
Eller ændringer, som de endte med at hedde på dansk. Jeg ved ikke om nogen bruger det meget, men det er nu blevet noget mere gennemarbejdet, lettere at bruge og i det hele taget mere overskueligt. Derudover det er tydeligere, hvem der er redigerer hvornår.

Menuer
Menufunktionen er også blevet lidt bedre.

Indbygget HTML5 medieafspiller
Nu burde du med et link kunne indsætte video, musik og playlister fra forskellige tjenester. WordPress klarer derefter resten, så du kan afspille tingene direkte fra dit websted. Det vil jeg tro, bliver spændende at bruge for nogle.

Husk backup
Som altid så skal du tage nogle fornuftige forholdregler inden du opdaterer. Siden det skal gøres hver gang, har vi skruet denne lille guide sammen:

http://wp-danmark.dk/backup-af-wordpress/

God fornøjelse med WordPress 3.6 på dansk.

WordPress 3.5.2 er klar

wordpress-translation-maintenanceAnden sikkerhedsopdatering af 3.5-grenen. Andrew Nacin skriver om det her.

Lidt forsinket på dansk, da den dukkede op inden weekenden, og jeg først så udgivelsen engang mandag. Til gengæld er det jo sådan, at disse sikkerhedsopdateringer sagtens kan installeres i US-version, da der ikke er ændret noget sprogligt. Sikkerhed frem for alt.

Ellers fortsætter vejen frem mod version 3.6. Der var et bump på vejen, da post types UI blev hevet ud af kernekoden, men nu fortsætter vi mod version 3.6.

Nyt design i WordPress’ administration

Der er mange grunde til WordPress’ succes. En af de væsentligste, i mine øjne, er design og brugervenlighed.

Heldigvis arbejder udviklerne af WordPress altid målrettet på at gøre WordPress nemmere og mere lækkert at bruge. Derfor har de nu lavet et nyt design af WordPress’ administration.
new-wordpress-dashboardDet er lidt mørkt, men fokus har været flat design, Open Source skrifttyper og så er det hele i responsive design. Så alle ikoner er tegnet på ny og skrifttypen er Opens Sans af Steve Matteson. Og det ser godt ud på både pc, telefon og tablet.
new-wordpress-iconsIndtil videre er det hele bare noget, du kan prøve (og i øvrigt har kodenavnet MP6), men mon ikke det bliver fuldt implementeret snart. Indtil videre kan du tilvælge det, hvis du har konto hos wordpress.com eller ved at bruge dette superhemmelige plugin. Schyyy! (bruges på eget ansvar). Matt Thomas har skrevet mere om det nye design.

Meetup vel overstået

Mandag den 27. maj holdt vi et københavner-meetup i Studenterhuset. Sammen med resten af verden fejrede vi WordPress’ 10 års fødselsdag. Der var ca. 20 fremmødte og jeg tog et par snapshots (se længere nede).

James Bonham administrerer den københavnske meetup-gruppe og vi aftalte, at mødes en gang om måneden. Der var enighed om, at den sidste mandag i måneden passede meget godt, og så er det nemt at huske.

Formen til meetup vil være uformel, men vi vil prøve at lade dem centrere om bestemte emner (plugins, temaer, multisite osv.). Det vigtigste er dog, at alle kan møde op uden forudsætninger overhovedet og blive klogere på WordPress og få hjælp til at komme i gang eller med noget, der driller. Så få meldt dig til meetup-gruppen og hold øje med næste meetup.

Læs resten