Kategoriarkiv: WordPress

WordPress 3.1.1 er klar

Så kom den første sikkerhedsopdatering til version 3.1. Denne gang er det bl.a. medie-uploaderen (som vi jo alle holder meget af), der er blevet bedre sikret. Release noterne findes her:

http://wordpress.org/news/2011/04/wordpress-3-1-1/

Der er ikke så meget mere at tilføje andet end husk at tage backup af filer og database. Derudover er det også en god idé, at deaktivere alle plugins inden opdatering, og derefter aktivere dem en ad gangen.

Version 3.1.1 dukker op i dit Kontrolpanel eller kan hentes her:

http://da.wordpress.org/wordpress-3.1.1-da_DK.zip

WordCamp udskydes – vi afholder Meetup i stedet

Som skrevet står, så ændrer vi WordCamp den 16. og 17. april til Meetup i stedet.

Der er flere grunde. Først og fremmest fordi vi endnu engang er blevet brændt af af Justin Tadlock. Han sagde ja, men vi har ikke hørt fra ham siden, selvom vi har kontaktet ham temmelig intenst. Og at stå så tæt på uden en keynote speaker er bare ikke rart og minder lidt om situationen fra sidst. Som vi dog fik reddet med Frederick Townes fra Mashable.

Så er der programmet, der også står og blafrer lidt i vinden. Vi ville sikkert få fyldt hullerne ud, men igen ville der være rarere med et færdigt program.

Sidst, men ikke mindst, så er der kun 28 tilmeldinger indtil nu og det er lidt i underkanten, hvis det skal være rigtigt givende for alle. Det handler jo også om at mødes med andre og network’e.

Så derfor flytter vi WordCamp 2011 til efteråret, hvor vi så finder den helt rigtige dato, den helt rigtige keynote speaker og et program, der sidder lige i skabet.

Så indtil da står den på Meetup den:

16. april, kl. 10-16
Vesterbro Kulturhus
Lyrskovgade 4, 3. sal.
1758 V

Det koster ikke noget og du skal bare møde op.

Til de der ønsker at få deres penge tilbage fra WordCamp, så er der en mail vej til de tilmeldte.

WordCamp 2011 nedtælling

Update. WordCamp ændret til Meetup.

Tiden går jo alt, alt for hurtigt. Var vi også så sent ude sidst?

Et kort rids over indholdet som det ser ud nu er:

Keynote speaker

  • Justin Tadlock (sponseret af Nykredit)

Emner der er på tegnebrættet

  • Fra video til web
  • Custom Post Types & Taxonomies
  • Theming
  • HTML5, CSS3, jQuery, lessCSS
  • Lav en fotoblog
  • Typografi
  • Store blogsites – urbanblog f.eks.
  • Modebloggere og deres sygeligt høje besøgstal
  • Drupal (Johannes Wehner vil fortælle om Drupals fortræffeligheder)

Der er også lavet et udkast til et program.

Oplægsholdere
Ikke alle emnerne er dækket ind med oplægsholdere endnu, så meld dig gerne, hvis det er. Det er heller ikke sikkert, at alle bliver til noget, men vi prøver, da alle emnerne er interessante.

Workshop
Vi vil heller udelukke, at vi laver noget workshop. Der vil stadig være to lokaler, hvorfor der noget af tiden kan foregå noget mere hands on i det ene. F.eks. kom og få sat dit websted op eller kør Multisite på fem minutter.

Formen vil stadig være to spor – teknik og bruger – da vi ikke har kunnet finde på en snedigere måde at dele det op på.

Hjælpere
Gode hjælpere er livsnødvendige, så meld jer gerne til alt fra opdatering her på siden eller praktiske ting i løbet af weekenden.

Tilmelding og pris
Vi har lagt prisen på 150,- kr. denne gang. Så er vi mere sponsoruafhængige og skal bekymre os mindre om uforudsete småudgifter (Esprezzo har dog allerede sponseret kaffen). Du køber billet her:

Billetsalg til WordCamp Denmark 2011

Meld dig til. Jo før, jo bedre. Tilmeldingsfristen er 4. april.

Der vil være nogle annoncer på den billet, du får tilsendt. Det er det, som billetudbyderen tjener penge på. Til gengæld er billetterne gebyrfrie.

Kaffen sponseres af Esprezzo.

WordPress 3.1 – Reinhardt – er klar

Version 3.1 er opkaldt efter jazz-guitaristen Django Reinhardt.

Den danske WordPress 3.1 er til download her:

http://da.wordpress.org/wordpress-3.1-da_DK.zip

Og dukker selvfølgelig op til autoopdatering i danske WordPress-sider.

Som altid så …

Frist ikke skæbnen
Husk at tage backup af filer og database, inden du opdaterer. Husk at deaktivere alle plugins, inden du opdaterer. Det er ofte et plugin, der giver ballade, fordi det ikke er version 3.x-ready.

Om version 3.1

Jeg vil ikke skrive en lang smøre om den nye version. Det har René nemlig allerede gjort rigtig godt.

Hvis du er typen, der vil vide alt, så er der den samlede liste over forbedringer. Der er selvfølgelig også Matt Mullenwegs blog-indlæg om den nye version.

Personligt har mest lagt mærke til følgende fornyelser.

Ny menubjælke
Det mest bemærkelsesværdige er den nye menubar, som ligger over dit websted, når du er logget ind. Du vil kende den, hvis du har en konto hos wordpress.com. Den har irriteret mig lidt (af ulogiske æstetiske grunde), men jeg vil tro, at jeg bliver rigtig glad for den. Den giver meget god mening, og når jeg er ude i frontend, så bruger jeg i hvert fald en del tid på at lede efter efter et ‘Rediger’ eller ‘Sideadmin’-link (specielt i Twenty Ten!). Nu ligger det altid foroven.

Interne links
Så er interne links blevet standard. Jeg undrer mig over, hvorfor det ikke er sket før, men rart det er det. Og det fungerer rigtig godt. Du skal bare vælge at indsætte et link, og så kan du vælge at indsætte et eksternt eller internt link.

Multisite
Multisite er ikke det jeg har rodet mest med (endnu), men så vidt jeg kan se, så er det flettet ind i backend på en mere logisk og elegant måde.

Sidst, men ikke mindst, så er der ryddet lidt op i den forskellige bokse i administrationen, så WordPress vedbliver med at være enkelt, overskueligt, brugervenligt og lækkert.

Normalt, når der kommer en større release, så ville det afstedkomme et Meetup, men siden WordCamp er lige om hjørnet, så tager vi den der.

WordCamp Denmark 2011

Frederick Townes underholder til WordCamp Denmark 2010. Foto: Mark Thomas Gazel.

Update. WordCamp ændret til Meetup.

Så er beslutningen taget. WordCamp Denmark 2011 kommer til at foregå i denne weekend:

Den 16. og 17. april 2011

Baggrunden for valget af den weekend er, at det skulle være ultimo april måned, hvis Justin Tadlock skulle bruge den flybillet som Nykredit købte til ham sidste år. Og det synes vi virkelig han skulle. Derudover er det den eneste weekend i april måned, hvor Vesterbro Kulturhus er ledigt.

Derudover er det med at se at komme i gang. Der er jo kun et par måneder til. Så det er baggrunden for, at vi ikke har doodlet datoen eller sat en håndfuld datoer til afstemning. Der vil altid være nogen, der ikke kan lige den weekend, uanset hvilken weekend det er.

Brian Brandt, Thomas Clausen og undertegnede vil i løbet den næste uges tid lave de indledende forberedelser, samt kortlægge de opgaver der vil være, så vi kan dele det ud på lidt flere hænder.

Flere informationer følger senere.

WordPress 3.0.5 er klar

Mens vi (stadig) venter på version 3.1 er her endnu en sikkerhedsopdatering. Denne gang kan der være en sikkerhedsrisiko, hvis du har nogle upålidelige brugerkonti:

http://wordpress.org/news/2011/02/wordpress-3-0-5/

Der er ikke så meget mere at tilføje andet end husk at tage backup af filer og database. Derudover er det også en god idé, at deaktivere alle plugins inden opdatering, og derefter aktivere dem en ad gangen.

Version 3.0.5 dukker op i dit Kontrolpanel eller kan hentes her:

http://da.wordpress.org/wordpress-3.0.5-da_DK.zip

Farvel 2010 og goddag 2011 – WordPress Danmark

WordPress Danmark

WordPress 2011 dot dk

WordPress 2011 dot dk

Først og fremmest skal vi jo lave WordCamp igen. Det var en stor succes i maj måned og jeg hørte fra en del, at det handlede ikke så meget og form og indhold. De fleste synes bare, det var rart, at der blev arrangeret en form for formel seminar eller konference (læs: camp) med fokus på WordPress. Som det er nu, så har Justin Tadlock en flybillet han ikke har brugt (og den skal jo bruges. Ultimo 27/4-2011), så vi arbejder vi med 16 og 17. april. Den 9. 0g 10. er også en mulighed, men der er Kulturhuset ikke ledigt.

Læs resten

Farvel 2010 og goddag 2011 – WordPress generelt

Her kommer en status for WordPress i 2010 og lidt om, hvad der er i vente i 2011.

3.0 touchdown

WordPress logo grey

WordPress 2011 dot org.

Som det vigtigste skal nævnes, at WordPress rundede et af de helt skarpe hjørner med udgivelsen af version 3.0. Der er virkelig sket en del siden jeg selv begyndte at bruge det. Det var version 1.5.2 og allerede dengang var WordPress et ganske habilt system at bruge. Temaerne kunne tilføjes og fjernes på dit websted med et par museklik, og det samme kunne gøres med plugins. De skulle dog uploades via ftp, og der manglede  uundværlige funktioner, såsom billedupload, widgets og autoopdatering (tænk at man har kunnet leve uden). Men det gjorde at både designet og funktionaliteten af et websted kunne laves af de fleste. Jeg nåede lige at bruge den version i nogle måneder før version 2.0 udkom. Helt præcis den 31. december 2005. I version 2.0 fik vi en lidt kønnere WordPress backend, samt billedupload og wysiwyg-editoren. Med den version var det klart for alle, at WordPress var værd at satse på, uanset om du skulle lave dit eget websted eller lave et firmawebsted.

Læs resten

Nyt Dansk WordPress Tema, FreeDream 2010.

freedream 2010 wp temaJeg har brugt den mørke tid til at udvikle et nyt frit WP Tema i friske farver til WordPress 3.0+.
FreeDream 2010 er et nyt frit WordPress Tema i HTML5 med fuld dansk oversættelse, baseret på næsten alle funktionerne fra standard temaet Twenty Ten, med op til 6 positioner for dine widgets i sidebar og footer.
FreeDream 2010 er netop udgivet på WordPress.org og kan hentes og installeres direkte via Admin Kontrolpanelet i din WP-installation, eller hentes manuelt via dette link til tema-siden. Godt Nytår!

WordPress og bbPress bliv ét

bbPress som plugin til WordPress skrider godt frem

WordPress og bbPress bliv ét

WordPress og bbPress bliv ét


Jeg sidder for tiden og leger lidt med den seneste Release Candidate af WordPress og bbPress som plugin (man kan hente det i bunden af den side som jeg linker til). Der er endnu ikke nogen frigivelsesdato for plugin’et, men at dømme fra det jeg har set indtil videre, så må det snart komme i beta…

Jeg er overrasket over hvor godt det fungerer. bbPress folkene har lavet et child-theme til twentyten, så man med stadard-temaet (som vi også bruger her på WordPress.dk), kan sætte det hele op på 5-10 minutter.

Kan jeg flytte mit eksisterende forum over nu?

De har ikke kigget på disse muligheder endnu. Men når de kommer tættere på release, så bliver det helt sikkert muligt, at flytte i hvert fald bbPress stand-alone (og forhåbentlig også php-fusion som jeg har fornøjelsen af at bruge på et andet domæne).

Hvad skulle det gode ved at bruge et plugin være?

Brugerstyringen, som tidligere har været noget bøvlet at integrere er helt smertefri, da man kører på det eksisterende setup uden at skulle koble de to installationer, som man skal i dag.

Der bliver brugt custom post-types til forumer, indlæg og svar. På den måde bygges der simpelt ovenpå WordPress’ eksisterende posts.

Men måske vigtigst af alt, så kan du lige pludselig bruge alle WordPress plugins, til at udvide funktionaliteten af WordPress. Det bliver gangske skønt, når vi kan det.

Kommer WordPress.dk også til at skifte over?

Uden at have talt med Mark om det, så kan jeg ikke forestille mig andet end selvfølgelig skal WordPress.dk også bruge det når det er modent.