Kategoriarkiv: Forum

WordPress og bbPress bliv ét

bbPress som plugin til WordPress skrider godt frem

WordPress og bbPress bliv ét

WordPress og bbPress bliv ét


Jeg sidder for tiden og leger lidt med den seneste Release Candidate af WordPress og bbPress som plugin (man kan hente det i bunden af den side som jeg linker til). Der er endnu ikke nogen frigivelsesdato for plugin’et, men at dømme fra det jeg har set indtil videre, så må det snart komme i beta…

Jeg er overrasket over hvor godt det fungerer. bbPress folkene har lavet et child-theme til twentyten, så man med stadard-temaet (som vi også bruger her på WordPress.dk), kan sætte det hele op på 5-10 minutter.

Kan jeg flytte mit eksisterende forum over nu?

De har ikke kigget på disse muligheder endnu. Men når de kommer tættere på release, så bliver det helt sikkert muligt, at flytte i hvert fald bbPress stand-alone (og forhåbentlig også php-fusion som jeg har fornøjelsen af at bruge på et andet domæne).

Hvad skulle det gode ved at bruge et plugin være?

Brugerstyringen, som tidligere har været noget bøvlet at integrere er helt smertefri, da man kører på det eksisterende setup uden at skulle koble de to installationer, som man skal i dag.

Der bliver brugt custom post-types til forumer, indlæg og svar. På den måde bygges der simpelt ovenpå WordPress’ eksisterende posts.

Men måske vigtigst af alt, så kan du lige pludselig bruge alle WordPress plugins, til at udvide funktionaliteten af WordPress. Det bliver gangske skønt, når vi kan det.

Kommer WordPress.dk også til at skifte over?

Uden at have talt med Mark om det, så kan jeg ikke forestille mig andet end selvfølgelig skal WordPress.dk også bruge det når det er modent.

Kongen er død. Længe leve kongen!

Det måtte jo komme. Jeg dropper tovholdertjansen for WordPress i Danmark. Ikke kun fordi jeg bor i Mozambique – det ville dybest set ikke være noget større problem – men mest af alt fordi jeg i flere år ikke har haft mulighed for at bruge den tid på det, jeg gerne ville og som det ekstremt levende community i Danmark fortjener. Især meetups og forumet har givet WordPress en prominent placering i Danmark, men jeg må også indrømme, at begge dele har nogle år på bagen, og at begge dele har levet højt på alle andres store indsatser. Nu er Brian Brandt og Mark Thomas Gazel ved at arrangere WordCamp, og det ser jeg som en opportun lejlighed til at give guide-paraplyen videre.

Den klart største bidragyder i forumet er selv samme Mark Thomas Gazel, som oven i købet har været med fra sådan ca. starten. Og han har uden tvivl ydet en langt større indsats gennem årene end jeg ville kunne gøre på 20 år her på WordPress.dk. Heldigvis for WordPress og heldigvis for alle bloginteresserede i Danmark har han sagt ja til at overtage tovholdertjansen.

Mark er som sagt i øjeblikket ved at arrangere WordCamp Denmark og får hermed også fornøjelsen af resten af WordPress DK-porteføljen, som består af da.wordpress.dk, wordpress.dk og vores Twitterprofil. Disse tre kommunikationskanaler dækker over oversættelserne af WordPress (Web, iPhone, Android, Blackberry), bbPress og BuddyPress, supportforumet, oversigt over danske temaer og plugins samt dansk dokumentation. Han skal desuden også stå for at arrangere meetups og kommende WordCamps. Med andre ord skal han ganske givet have noget hjælp.

Og her kommer vi til dig, kære WordPress.dk-læser. Du skal nu overveje, om ikke du skulle give en hånd med. Mark kan måske selv overskue det hele, men hvis han pludselig efterspørger hjælp, kunne det være fedt, hvis dem, der har lysten til at hjælpe, allerede har overvejet, hvad man ville kunne hjælpe med. Du har listen ovenfor – hvor kan du hjælpe?

Det har hele tiden været min forhåbning, at alt, hvad der er relevant i dansk kontekst om WordPress ville blive samlet et sted. Jeg har lavet WordPress.dk for at hjælpe alle de danskere, der ikke kan manøvrere rundt på engelsksprogede sites og jeg synes, at de fortjener al den hjælp, de kan få, på ét sted. Der er efterhånden kommet en del andre rigtig gode danske sites om WordPress, og det er selvfølgelig en kæmpestor gevinst for alle. Dog håber jeg blot, at ejerne af disse sites vil blive ved med at hjælpe flittigt i vores supportforum, for det er nogle af de dygtigste wordpressere der er her i landet. Tak for indsatsen folkens. Bliv ved med at hjælpe danskerene, open source-verdenen og i særdeleshed WordPress!

Jeg selv vil selvfølgelig stadig være at finde blandt WordPress’ største fans og forhåbentlig stadig skrive nogle få indlæg nu og da både her på bloggen og i forumet. Men åbenlyst kun under den forudsætning, at Mark giver mig lov til at beholde rettighederne til den slags 🙂

Happy blogging!

PS.: Undskyld jeg kalder mig selv “Kongen” i titlen. Det var mere for at få lov til at kalde Mark det. Marky Mark Snizzle-Gazel, King of WordPress DK. BOOM. 🙂

Danske WordPress-udviklere

Vi har talt om det flere gange i supportforumet. Og blandt andet har vi løbende nogle indlæg, hvor professionelle udviklere efterspørges (senest her) eller professionelle brugere tilbyder deres arbejdskraft i supportforumet og dermed bruger det som salgsforum i stedet for supportforum. Det vil jeg meget gerne være fri for. Det er hovedsageligt tænkt som et sted, hvor man hjælper hinanden, fordi det er fedt at give noget tilbage til OpenSource-miljøet.

Derfor spørger jeg nu. Lige her. Hvem i Danmark laver sider i WordPress? Det behøver ikke at være udviklere, men så i hvert fald (web)bureauer, som tilbyder at lave websites i WordPress gennem eksterne kodere. Jeg laver en side med en oversigt, hvis vi får svar nok. Jeg vil gerne have følgende informationer (disclaimer: Første case herunder er min arbejdsgiver):

Firmanavn: Advice Digital Aps
Antal ansatte:
16
Hjemmeside: http://advicedigital.dk
Kontakt: René Clausen Nielsen, rcn@advicedigital.dk, +45 33 42 21 86
3 referencer: http://blog.udiverden.dk, http://wp-danmark.dk, http://www.digitaletanker.dk

Husk: Vi laver en oversigt over firmaer, der laver WordPress-løsninger. Ikke egentlig tilbudsgivning osv. Derfor ingen priser, max 3 referencer osv.

Almindelig og gratis hjælp er der masser af plads til i supportforumet (og små hints til hjemmekodere, der kan hjælpe for et par flasker vin eller lignende). Og så vil vi selvfølgelig også hjertens gerne have ansatte i de firmaer, der gerne vil med på listen, ind i supportforumet for at hjælpe nu og da. Gratis 🙂

10.000 indlæg i vores supportforum!

Og så er det ikke engang løgn. Jeg har gået og ventet på en af de store runde i et stykke tid. Den første, der ramte en af de skarpe, blev dermed indlæggene. Men også antallet af emner runder snart et hjørne (pt. 1.961) og vi er 770 brugere. Det varer nok et stykke tid, før vi er 1.000, men det er nu alligevel en del (se mere forumstatistik).

Indlæg nr. 10.000 blev skrevet i går af Lea (ozon). Hun vil gerne have hjælp med pluginet Postie. Hjælp hende, så bliver I kendte! Agtig.

Det skal i hvert fald fejres. Det eneste jeg ligger inde med i øjeblikket, er dog nogle WordPress-t-shirts i størrelse L. Og alle er desværre i model herre. Heldigvis har jeg både røde og grønne. Jeg håber på at få fat i Lea, så hun kan få sådan en, selv om den måske ikke har superduper pasform (de passer i øvrigt fint til min ganske deforme krop).

Antallet er brugere er i øvrigt meget ny-opdateret. Jeg har i påsken fået slettet ca. 4.000 spambrugere, så tallet burde nu være ret eksakt. At der måske er røget nogle rigtige konti med i købet er bare ærgerligt. Jeg har slettet alle brugere, som aldrig har skrevet noget i forumet, og som er mere end to måneder gamle. Nyere konti uden indlæg er blevet gennemset, men nogle har så tilpas mærkelige e-mail-adresser og brugernavne, at jeg måske har troet, at det var spam. Too bad. Husk, at det er gratis at oprette en ny konto 🙂

Og til sidst, selvfølgelig: 10.000 tak for al den hjælp hele det danske WordPress-community bidrager med. Ikke blot i vores supportforum, men også i kommentarerne her på bloggen, på egne sites osv. osv. Især tak til Mark Gazel (mark), som har skrevet ikke færre end 1.492 indlæg i forumet. Det er vel at mærke 15 % af alle indlæg. Og nej, det er ikke fordi han kun stiller mange spørgsmål. Han svarer og han hjælper alle os, der hele tiden mangler svar (faktisk har han kun startet 46 tråde). Det er fucking sejt!

Tak, Mark! Tak, community!

Problemer på WordPress.dk

Der har i et stykke tid været en del forskellige problemer på WordPress.dk. I forumet er der fejl i udsendelser af e-mails og her på bloggen er der også dømt sovjetæstetik. Det toppedes så i dag af regulære databaseproblemer. Derfor er der nogle forumindlæg og en enkelt kommentar på bloggen, der har måttet lade livet. Det beklager jeg selvfølgelig.

Jeg kæmper videre – og flytter måske snart siden til en nyt hotel. Eller flytter forumet til da.wordpress.org. Time will tell.

Undskyld, men glæd jer over, at WordPress 2.7 er ude. Også på dansk (og tuuuusind tak til Lars K for enorm assistance). Det er en meget meget fin årgang.

Ingen kontaktformular

Jeg har fjernet kontaktformularen på WordPress.dk. Antallet af supportspørgsmål er simpelthen for højt til at jeg gider beholde den. Selv efter at have skrevet på formularen, at det ikke var til supportspørgsmål, dumper der 3-4 e-mails ind om dagen med spørgsmål, som er besvaret 3.965 gange i forumet. Jeg har desuden givet forumet et nyt navn. Nu hedder det “Supportforum” i menuen, hvilket gerne skulle indikere, at det er stedet, hvor man kan få support – ikke via min private e-mail-adresse, som også ganske ofte bliver brugt.

Og nej, det er ikke fordi, jeg ikke gider hjælpe, men fordi hjælpen meget gerne skulle nå frem til alle interesserede – ikke kun til den person, der måtte mene, at min tid er bedre givet ud en vedkommendes egen tid til en ganske simpel Google-søgning.

Fra dags dato ingen support fra min side via e-mail. Meget gerne hjælp i supportforumet.

Bruger nummer 250 nærmer sig

Så er vi snart 250 brugere i forumet. Det er jo også en slik. Selv om det måske varer et par måneder før vi rammer det tilnærmelsesvis runde tal, vil jeg hermed udlove en WordPress-t-shirt til bruger nummer 250. Den er i størrelse large, men klæder enhver uanset korpusstørrelse. Det er jo WordPress. Og så er den rød.

Dann fra dape.dk skal også have en t-shirt. “Hvorfor Dann?” spørger du så nok. Det skal jeg sige dig. Som den eneste oprettede han en profil på forumet den 3. august 2007. På treårsdagen for min første oversættelse af WordPress. Det er sgu stilet. Derudover må I meget gerne tage et ekstra kig på hans spørgsmål, som nok er lige nørdet nok for de fleste af os. Derfor får han også en t-shirt, som er en kende mere nørdet – sponsoreret af hedengangne nerd-o-rama. Som FAlbum-mand, regner jeg med, at Dann tager billede af sig selv med t-shirten på, så I kan se, hvad jeg taler om.

Hvordan gik det egentlig med bruger nummer 100,  Signe? Lisa lovede at hjælpe hende med noget tematilpasning, og det ser jo godt ud derovre hos Vendbar.dk. Har Signe selv klaret det, eller har Lisa været på arbejde?

Forum nede

Forumet er nede lige nu. Jeg aner ikke hvorfor og har ikke ftp-adgang fra arbejde, så jeg regner med, at det er en serverdims, der driller og at det altsammen løser sig selv inden længe. Sorry.

(tak til Roar Johansen for at gøre mig opmærksom på det)

UPDATE 13:05:  Forumet kører nu igen. Efter meget hurtig support fra Gigahost er fejlen fundet. De har lige opdateret til seneste PHP 4.x og til Apache 2.2, hvilket fik AllowOverride til at drille lidt. Og det bruger vi i forumet. Såmænd.

Oprydning i forum

Dette er et opråb. Vi skal have løst problemerne i forumet, det er jo det, det er der for. Det vil sige, at du skal kigge dine indlæg igennem og markere dem som “løst” eller “uløst”, så vi inden længe kan sætte en større aktion i gang for at få svaret på alle uløste problemer.

Moderatorer – det er nu, I skal markere og flytte tråde
Forumbrugere – det er nu I skal hjælpe os til at hjælpe jer

Vi er i øvrigt oppe på at have 202 emner med 1.222 indlæg fordelt på de 8 kategorier, skrevet af ikke færre end 152 brugere. Det er mildest talt imponerende!

Over 100 brugere i forumet

Vi har nu rundet 100 brugere i forumet. Jeg har lige gennemgået oversigten over brugere og blandt andet slettet en flok russere med odiøse formål. Optællingen viste, at vi lige nu er 112 brugere. Tillykke til os.

Mest tillykke i denne omgang dog til bruger nummer 100, Signe Munch fra Vendbar.dk (som såmænd snart holder debatmøde i Socialdemokraternes Partikontor (pdf)). Efter alt at dømme går Signe i øjeblikket rundt og jagter lykken, hvilket jo måske kan hjælpes på vej ved at blogge lidt. Hvem ved.

Hun invilgede heldigvis i at svare på et par generelt rigtig kedelige spørgsmål:

Hvem er du?

Jeg er 30 år og arbejder til dagligt som miljø- og kvalitetskoordinator i en privat virksomhed. Jeg bor på Nørrebro.

Hvorfra hørte du om WordPress?

Jeg hørte om WordPress via en bekendt, som tidligere har hjulpet mig med at lave en hjemmeside. Jeg ønskede at få et bedre blog-design og spurgte ham om han kendte nogle gode sites, hvor man kunne hente programmer.

Hvad bruger du WordPress til?

Jeg har siden efteråret 2006 været med i en netværksgruppe, hvis oprindelige formål var at lave et alternativt “dameblad”, som skulle udgives som et almindeligt magasin. Vi indså dog hurtigt at det blev lidt for stort et projekt og jeg foreslog derfor, at vi lavede en blog i stedet, hvor vi kan publicere artikler, starte en debat, samt annoncere arrangementer m.m. Det er hermed gjort. Jeg administrer hjemmesiden og arbejder på at få den raffineret snarest muligt. Jeg håber på at kunne få lavet et forum, en kalender og få lagt billeder ud på siden, så den bliver lidt mere spiselig at se på.

Hvorfra hørte du om WordPress DK Forum?

Jeg så det naturligvis på WordPress.dk.

Fik du den ønskede hjælp i forumet?

Ja, jeg spurgte om hjælp til at få lagt WordPress på min one.com-server og det fik jeg rigtig hurtigt. Godt der er så mange hjælpsomme mennesker i verden hva!

Hvis nogen har en ydelse at tilbyde som gave, ville det være supercool. Måske et skræddersyet tema, someone? Jeg tilbyder at oversætte et eksisterende tema, som en anden evt. kunne tilpasse eller lave ny header til? Efter aftale med Signe, selvfølgelig.