Sådan oversætter du WordPress, samt temaer og plugins til dansk

Google-Translate-iconSprogversioneringen af WordPress foregår på den måde, at alle tekststrenge rundt i en WordPress-installation er markeret med nogle php-tags, som gør at disse strenge kan erstattes med nogle andre strenge på et andet sprog. På den måde bliver “post” nemt erstattet med “indlæg” og så fremdelses og alle disse strenge kan så samles i nogle få filer, som WordPress så refererer til.

GlotPress og translate.wordpress.org
I en del år er selve WordPress (det vil sige kernen) blevet oversat til andre sprog med værktøjet GlotPresstranslate.wordpress.org. Før det skulle det oversættes med et program, såsom PoEdit. Det havde den helt klare ulempe, at kun én person kunne oversætte det ad gangen. Og med fare for at flere oversatte det samtidigt, hvilket naturligvis er helt ærgerligt dobbeltarbejde.

GlotPress og translate.wordpress.org har løst det problem og alle de forskellige sprogversioner af WordPress er samlet der. Samtidig er der sket en rivende udvikling af både WordPress og også med sprogversioneringen.

Autoopdatering og valg af sprog
Siden version 4.0 har du kunne vælge sprog i WordPress direkte under Indstillinger > Generelt. Skifter du sprog der, så hentes sprogfilerne automatisk og wupti, så er WordPress på et andet sprog. Tidligere skulle du selv finde sprogfilerne og lægge dem i en mappe i installationen, samt en ændre et par linjer i wp-config.php. En forholdsvis let øvelse, men for en almindelig gennemsnitsbruger unødigt besværligt, da du skulle rode med ftp og filer på serveren hos din udbyder.

Som du nok har gættet, så hentes filerne fra translate.wordpress.org og da alle kan være med til at oversætte WordPress der, så er sandsynligheden for at sprogfilerne altid er opdaterede, og klar til brug, ret høj.

Oversættelse af temaer og plugins
Næste oplagte udvikling var, at temaer og plugins også oversættes med GlotPress på translate.wordpress.org. Det vil sige at alle temaer og plugins blev flyttet dertil. Det blev de i løbet af 2015. Først temaerne og siden også plugins. Så siden da har oversættelsen af temaer og plugins også kunne løftes i fællesskab.

Hvordan kommer du til at oversætte?
Her bliver det, om ikke indviklet, så en smule uoverskueligt. Alle kan, og har hele tiden kunnet, gå ind på translate.wordpress.org og kaste sig ud at oversætte WordPress til dansk. Den præcise adresse til det dansk område er translate.wordpress.org/locale/da. Du laver dog kun et forslag/suggestion. Den skal en validator så godkende. Det er så undertegnede og par andre, der så kan godkende det. Det er kun for at være sikker på, at oversættelsen bliver ensartet, og der ikke er slåfejl o.lign. Alle kan blive validatorer, hvis de har lyst. Jeg synes det er vigtigere at belønne og værdsætte folks engagement end at risikere at skræmme nogen væk. Skulle fejl snige sig ind, så kan det jo rettes. Oversættere kan vi altså altid bruge.

Til gengæld er det ikke så tydeligt, at det er lige der på wordpress.org, at oversættelsen af WordPress foregår. Det står ingen steder. Der er selvfølgelig denne side, men den er der nok få der ser. Og så er der jo WordPress-ressoucer rundt om på hele nettet, så folk kommer til fra mange steder og hvordan får vi dem lige ført hen til translate.wordpress.org? Og helst inden de laver deres egen oversættelse af et tema eller et plugin, i stedet for at gå til den fælles, centrale samling på wordpress.org. Dette indlæg er et første skridt til at se, om vi ikke kan gøre det nemmere for brugerne af WordPress at finde det rigtige sted hen.

Et godt oversættelsesteam
Når det lykkedes at få gjort det tydeligt, hvor og hvordan WordPress oversættes, så kan vi få skabt et godt team, som i fællesskab hjælper med at få det hele oversat. Så hjælp med at få spredt dette indlæg til så mange som muligt.

8 tanker om "Sådan oversætter du WordPress, samt temaer og plugins til dansk"

  1. Torben Heikel Vinther

    Tak for et dejligt overskueligt indlæg om, hvordan WordPress core, temaer og plugins bliver oversat. Jeg er helt enig i, at vi skal have så mange som mulig til at bidrage med at få oversat så meget som mulig til dansk, men vi bør nok være lidt mere lempelige med at give adgang som validator. I mine øjne svarer det lidt til at give for mange folk administratoradgang til et website.

    Nå men jeg bakker 100% op om dit initiativ Mark, så lad os se at komme ud over stepperne. Måske et indslag på næste meetup?

    Svar
  2. Mathias Riis

    Super fint og indlæg og dejligt at få gjort klart hvordan oversættelserne fungerer i WordPress. Det er noget jeg har rodet meget med efterhånden, uden at finde en rigtig god løsning endnu.

    – Hvordan fungerer det med købte temaer som fx Avada? Kan de også blive oversat gennem translate.wordpress.com?

    Ps: Det første link under “hvordan kommer du til at oversætte?” mangler lige et : (kolon) i URL’en før det virker 🙂

    Svar
  3. Søren

    Ja, et tanke: Har du et tip til hvordan jeg ændre på nogle af de officielle oversættelser og sætte det ind i et child-tema?

    Et eksempel kunne være at “Indsend Kommentar” ændrede jeg til “Din tanker på dette indlæg”.

    Svar
  4. Jonas

    Jeg beklager men dette her forstod jeg slet ikke. ?

    Jeg har en tema jeg gerne vil oversætte til dansk. Jeg hverken kan oversætte eller ændre skrifttyperne.

    Nogen kan hjælpe??

    Mvh
    Jonas

    Svar
    1. Mark Thomas Gazel Forfatter

      Hej Jonas

      Skrifttyperne handler om html/css. Spørg i vores forum eller Facebook-gruppe.

      Temaet kan du oversætte med enten Loco Translate (plugin) eller PoEdit (et program). Har du tjekket om det ligger på translate.wordpress.org?

      Svar
  5. Rune

    Fantastisk indlæg.. Stod lige og manglede hjælp til at oversætte mit tema. Loco translate er perfekt til formålet, så det kan jeg også anbefale til andre.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *