WordPress 2.4 R.I.P.

WordPress 2.4 bliver ikke til noget. Der er alt for mange rettelser i administrationsinterfacet (og i kodebasen i det hele taget), til at det kan nås. Det vil først kunne være færdigt i marts. Næste store udgivelse er derfor WordPress 2.5, som er fastlagt til at udkomme den 24. marts.

Vores næste meetup udskydes derfor også til slutningen af marts eller starten af april. Hvis I alle savner hinanden (og mig, selvfølgelig) rigtig meget, kan vi tage en sludder på en café en dag – uden en masse computere og uden al opdateringsnørderiet. Samtidig går vi væk fra at bruge Meetup.com. Lad mig bare være ærlig – jeg gider simpelthen ikke betale for det. Det koster $45 hver tredje måned, hvilket jo vil sige 250 kroner pr. meetup. Hvis WordPress udkommer som planlagt, vel at mærke 😉

Jeg har derfor flyttet gruppen over til Upcoming. Jeg er ked af, at det skaber lidt arbejde for jer alle at skulle tilmelde jer et nyt sted, men sådan blev det!

15 tanker om "WordPress 2.4 R.I.P."

  1. Pingback: New Media + IT » WordPress 2.4 is cancelled, is now 2.5

  2. hanne frost

    Det er da mere end forståelig, jeg vidste slet ikke det kostede hos Meetup. Jeg har fluks meldt mig til på Upcoming – som forhåbentlig er en gratis fornøjelse?

    Svar
  3. René Forfatter

    @Hanne: Jeps. Det kan du tro.

    @Surftown: Som det fremgår af Upcoming-siden, har jeg foreslået søndag den 6. april klokken 11:00. Men det kan sagtens nå at ændre sig.

    Svar
  4. spiri

    Det er da fuldt forståeligt at du ikke vi betale for det! Jeg var faktisk slet ikke klar over at det kostede penge.

    Upcoming er garanteret ligeså brugbart.

    Svar
  5. René Forfatter

    Hehe. Lad os se om ikke vi ramler ind i hinanden et sted om tre-fire uger i et par timer. Selv om der ikke er opdateringer, der skal klares, kan vi jo sagtens lige mødes over en kop mokka et sted – og der så er der jo intet, der skal arrangeres. Vi skal vel dybest set bare være enige om sted og tidspunkt… Og kage.

    Svar
  6. Ricco

    Jeg synes det er en anelse skræmmende, at de vælger at hoppe over en hel major release fordi den er forsinket. Det virker lidt som om det hele begynder at skride lidt; forrige udgivelse var forsinket, den næste er så forsinket, at den aflyses. Not good.

    Svar
  7. René Forfatter

    Hvad består det skræmmende i? Sikkerhedsopdateringer og væsentligste bugfixes bliver stadig klaret.

    Ærgerligt, ja. Skræmmende, egentlig ikke.

    Svar
  8. Lars K Jensen

    Enig med René. Når man aflyser WP2.4 er det jo for at forhindre et dårligt produkt, og vel dermed også for at forhindre, at det for alvor skrider?

    Så længe de påkrævede bugfixes bliver sendt ud, er det fint med mig, at de gemmer godterne til at gennemtænkt produkt 🙂

    // Lars

    Svar
  9. karen

    Bare jeg havde lært om upcoming for en måned siden. Så kunne jeg have sparet de penge og besværet i en anden meetup gruppe jeg er medlem af!
    Vi ses ihvertfald den 6.
    Jeg er også helt klart med til en gang mokka og evt kage – for at spare besværet med dobbeltkage i april. 😉

    Svar
  10. Lars K Jensen

    @ Ricco: Helt enig, det ser ikke så heldigt ud, at man næsten out of the blue skipper en planlagt udgivelse.

    @ Karen og andre: Jeg er også frisk på kaffe og kage, hvis det er 🙂

    // Lars

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *